Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 57
af Eckehard om Ungarernes indfald i Sydtyskland c. 900:
duo ex illis accendunt campanarium, cujus caeuminis gallum
aureum putantes, deumque loci sic vocatum etc.; og videre:
monasterio, eo quod Gallus, deus ejus, ignipotens sit, tandem
omisso.
Endelig er hanen Kristi symbol. Den kristelige digter
Prudentius, som i Kristus endnu ser et symbol paa solen,
sammenligner ham med hanen, som jo kaldes cristatus,
cri-stiger, cristeus; om hanen siger han: Ferunt vagantes
dæ-mones, lætos tenebris noctium, gallo canente exterritos
spar-sim timere et cedere (Hymnus ad galli cantum). Sm-1.
Gru-bernatis, 1. c. s. 554-5; Menzel, Christi. Symb. I, 366.
Du Gange s. gallina anforer et gammelt glossar, hvorefter
gallina betyder Kristus, visdom og sjæl. Pelbart: per album
gallum figuratur Christus. Videre Pitra, Spicilegium
soles-mense II, s. 487 ff.; Dursch, Symbolik der christl. Lehre,
s. 259.
Den sidste betydning af hanen lader sig maaske forbinde
dermed, at ogsaa Kristus symboliseres ved solen. Allerede
den hellige skrift fremstiller solen som Kristi sindbillede,
saaledes i Joh. Aabenb. om det nye Jerusalem; hos
Male-achi 4, 2 henvises til ham, der skal opgaa som
retfærdighedens söl (sml. oldn. réttlætis sunna om Kristus) med
helbredelse i sine vinger; hos Lukas l, 78 heder han opgangen
af det höie; i en ambrosiansk hymne: o söl salutis! samt i
utallige jule-, paaske- og morgensange. Manichæismen
identificerede ligefrem solen med Kristus. Sml. Menzel, 1. c. s.
389-90. Ezzolied: unz uns erskein der gotes sun, ware
sunno von den himilen. Notkers Capella s. 308: sine (d. e.
solens) scuha waren gelíche unde órcholchíne = Apoc. I, 14:
pedes ejus (d. e. Kristi) similes aurichalco.
Imidlertid turde for Fj^lsvinnsmals symbolisering af solen
(Kristus) ved en fugl i Mimetræets top en bestemt kilde
lade sig paavise. Jeg finder denne i det Lactantius tillagte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
