Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 67
hal sit analogon i Vpluspas dvergesal og Vergils Elysium 1).
Til grund ligger forestillingen om jætter som onde væsener,
dverge og alver som gode. Ligesom jættesalen minder om
Geirröds rige, saaledes dvergehallen om Gudmunds. Ogsaa
her er vi i dödsriget, men i de godes opholdssted. Borgens
beboere er aasmegirne 2), der efter Vegtamskvida 7 i
Helriget forventer Balders komme og som hans vordende fæller
kun kan være tænkte som gode. Maaske er deres ’gardr’
ikke blot en gaard, men tillige tænkt som en have: sml.
Gudmunds have og oldsax. wunnigarto = paradis. Hos dem
opbevares den hemmelighedsfulde gjenstand, som de ni dverge
eller alver har forarbeidet. Da vi her befinder os hos
Mime, er disse væsener rimeligvis ikke meget forskjellige fra
Yoluspas (str. 46) Míms synir, der ved ragnaroks komme
siges at være i spillende bevægelse i luften. Efter den
germanske mytologi er lysalverne gode aander, der tænktes som
afdöde menneskers sjæle (si. Fritzner under álfr; Meyer, Germ.
Myth. § 172). De sammenstilledes i senere tid med englene
og deres rige, alvelandet med det gyldne slot, med paradiset
(Meyer, 1. c. § 173). En lignende opfatning skinner gjennem
ved FJ9lsvinnsmals ni alver. En af varianterne til
Sveidals-visen hos Geijer og Afzelius beretter, at veien til borgen
vistes helten af ’Vallgossar sju", der egentlig var "små Guds
englar under himmelen blå". Den fornemste af de ni er
*) "Lyr har været forstaaet som Hlýr. Formen uden h synes at vise,
at navnet ikke först er dannet af den islandske forfatter af Svipdagsmál,
men at han har optaget det fra en ældre nordisk, ikke islandsk digtning.
Da Lýr har sit analogon i Elysium, vover jeg at fremsætte folgende dristige
spörsmaal. Har en nordbo först optaget det fremmede navn Elysium i
genitivformen Lyss? Denne kunde forekomme i forbindelser som ’koma til
Lyss’. I glossarer fra middelalderen (Gloss. Amplon.) bliver Elysium til
lesia, der forklares ved paradisum. Har man saa derpaa i nordisk af
genetivformen Lyss, med tanken paa hlýja, hlý, dannet nominativformen Lýr?"
(Bugge). r
2) "Asmegir hár vel af forfatteren af Svipdagsmál været opfattet som
’ynglinger af æsernes siegt’. Dette udtryk kan han da have brugt for at
överföre ’engle’ til den norröne hedenske forestillingskreds" (Bugge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
