Print (PDF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Falk: Svipdagsmál.
at være et billede eller symbol paa J9rd lifandi manna eller
paradiset, hvorfra det adskilles ved en ildvæg (sml. Hauksbók
kap. 3): sml. vaverluen. I Duggals Leizla (Visio Tundali),
der ogsaa har influeret Draumkvæe, ser visionæren paa en fager
voll, hvor solen altid skinnede, en herlig, guldprydet hal paa
mange stolper, og han ser et sæde af guld og ædelstene
forsynet med prægtige tæpper; og i nærheden er de ni
engle-ordeners*) opholdssted, omgivet af en straalende skjön mur;
der bor ogsaa de hellige moer. Solen, hallen med sædet, de
ni engleordener og möerne minder sterkt om FJ9lsvinnsmál. I
Konrads saga kommer helten til et herligt land paa en stor
slette, hvor alt tyktes ham ’vid gull glóa’; inde i borgen,
som var bedækket med herlige tæpper og hvis taarne
skinnede som guld, hang et bord af guld og ædelstene frit
svævende i luften; og alt i hallen var klart og straalende 2).
Fra disse haller er efter vor mening gralborgen efter sin
oprindelse ikke forskjellig3). Ogsaa denne bevogtedes af engle,
der holdt den svævende i luften, indtil den fik en fast bolig
paa det af ugjennemtrængelige skove omgivne bjerg
Monsal-watsch, egentl, mons silvatieus, men opfattet som mons
sal-vationis, "berg des heils" (si. Lyfjaberg). Ligesom menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
