Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 75
Olavi filii fortunam exploraturus, mmcupatis solenniter votis,
deorum ædes preeabundus accedit, ubi, introspecto sacello,
ternas sedes totidem nymphis occupari eognoscit; etc. At
paa vise, hvorledes de tre norner er opstaaede af en (Urdr =
Hel) ved Paavirkning af klassiske fremstillinger, medens tallet
ni væsentlig skyldes keltisk indflydelse, vilde fore os for langt.
Vi skal kun tilföie, at efter Helg. Hund. I, 30 ’þrennar
niun-dir meyja’ med en ’marggullin mær’ i spidsen bjerger Helges
skibe af söen (valkyrjer), og at spaakvinden Torbjorg, kaldet
den lille volve, havde ni söstre, alle spaakvinder.
Ogsaa den tyske folketro kjender lignende forestillinger:
Om de hvide (jom)fruers (alvinders) fortryllelse og længsel
efter forlösning, der tildels sker gjennem daaben, smL
Knappert, Folklore s. 151-2, Meyer, Germ. Myth. § 367 (Laistner,
Das Räthsel der Sphinx I, 253); de hvide moer lever
afsondret fra menneskerne paa et indelukket sted og forstaar
sig paa urte- og helbredelseskunst samt Spaadomme
(Knappert, 1. c.). "Diese Nachtfrauen, blanke Mütter, bonnes dames,
bei Hinkmar lamiæ sive geniciales feminæ, waren ursprünglich
dämonische, elbische Wesen" (Grimm). Hos Frau Holde, der
minder om Menglod og Fröia, befinder sig de afdödes sjæle, "die
Holden" (Mogk, Myth. s. 1106, i Pauls Grundriss). Om Frau
Holde og Berchta (= Fjplsvinnsmals Bjprt) se Meyer, Germ.
Myth. § 359 ff. Navnlig skjænker alvedronningen Frau
Holde kvinder sundhed og frugtbarhed og bistaar
barsels-kvinder (Mogk, 1. c. s. 1107; Knappert, 1. c. s. 203 og 1*76).
Kjendskab til helbredende urter tillagdes særlig alver og
dverge: Grimm, Myth.1 s. 420, 426, 1142.
Om Arthursagnenes paralleler er tidligere talt. Hos
Chrestien befrir Gawan de paa Montesclaire ("glasbjerget")
fangne jomfruer. Lancelot du Lac befrir den af dödslandets
konge bortförte dronning. Sir Percival befrir og ægter Lufamour
the brighte, jomfrulandets dronning. I Perlesvaus forlöser
helten jomfrudronningens rige fra dödsslottets konges tryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
