Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Falk: Svipdagsmál.
ogsaa Kulhwch og Olwen samt Hjálmters saga kjender denne,
og helten kræver af ham datteren eller ialfald gjestevenskab
for vinteren. Naar C nævner ogsaa brudens stivmoder, der
har fortryllet hende, stemmer dette træk med Hjálmters saga,
hvor Luda er saavel Hjálmters som Alvsols stivmoder og har
forhekset dem begge, saavelsom med Himinbjargar saga, hvor
Ingegerds stivmoder har forvandlet hende til en troldkvinde;
i Svipdagsmál forlyder intet om, hvad der volder Menglods
tilstand. Mindre sikkert er det, om der bestaar nogen
forbindelse mellem visens hyrde, hvem Sveidal gjör til en
fornem mandr og Hjálmters ledsager (tidligere Ludas træl) Hord,
der bliver til en rig konge; eller mellem "liden smaadreng"
i D og hyrdens sön i Kulhwch. Ligeledes er det uvist, om
visen i sin ældste form har havt noget tilsvarende til de
vanskelige prover, som efter Kulhwch, Hjálmters saga og
Himinbjargar saga paalægges helten og udföres ved andres
bistand (se ovenf. under galdrene). Paa dette punkt synes
Himinbjargar saga at have bevaret et oprindeligt træk i de
fugle, der hjælper ynglingen med at udfore opdragene: i
Kulhwch viser de veien ved udforeisen af dem.
Derimod staar visen gralsagnet fjernere end digtet, hvor
pröverne er omformede til en vidlöftig prövescene. Paa et
punkt er dog muligens forholdet omvendt: Efter AB er möens
fader hedensk, og möen kræver af faderen, at han skal lade sig
döbe, da hun ellers reiser bort med Sveidal; baade fader og
datter döbes og antager kristendommen, inden brylluppet
holdes. Dette træk, som af Grundtvig DgF. II, 673 antages
indkommet fra Brudefærden til Hedenland, kan have sin
tilknytning i Perlesvaus, hvor en saadan daab omtales, saaledes
som tidligere omhandlet. Ogsaa nævnelsen af Sveidals söster
i C kan have sin rod i den nævnte gammelfranske roman,
ligesom idethele modet mellem helten og hans brud i de
nordiske digtninger i höi grad minder om Percevals befrielse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
