Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bemærkninger til Östnordiska och latinska medeltidsordspråk (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Bugge : Bern. til Medeltidsordspråk.
kan jeg ikke sikkert bestemme. Jeg har bl. a. tænkt paa:
Man køper ee pintfe [kwsse] aff portkonæ. Jfr. D 246.
D68. Norsk Aasen S. 56.
D69-S62.
Komment. S. 42. At Ulvene æde hverandre, udtales i
det oldisl. Ordsprog: hefir mér farit sem vargunum; þeir etast
þar til er at halanum kemr, ok finna eigi fyrr (Bandam. s.
35). Jfr. Hämd. 29. ______
D81-S63.
I Fitting kunde i vel være = oldnord. kort i som i fita
"Fedme"; jfr. dansk Stikke = oldisl. stika, d. stritte = oldisl.
strita og fl. Maaske tör man sammenligne Hávam. 78:
Fvllar grindir
sa ec fyr Fitivngs sonom,
nv bera þeir vánar vpl.
Har der været et *fitja med samme Betydning som fita?
D82-S72. Norsk Aasen S. 33 (Flesket o. s. v.).
D88. .
Latinens invidus tåler for, at det danske Ordsprogs ældre
Form har været allittererende: Awundsiugher man sørgher
foræ annærs gaifn.
D90.
modo d. e. nu, som sædvanlig i Middelalderens Latin.
D92-S79.
Norsk: D7er betre tunnt Öl en tom Skaal (Aasen S. 187).
D93-S82.
Jfr. norsk: bruri æ de som pryr i salar (Landstad Norske
Folkeviser S. 370 f.); oldisl. Jorbjprg bekkjarbot Landn. III, l
(ísl. ss. I, 172).________
D95-S84, Norsk Aasen S. 162,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
