Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de rimende konsonanter ved helrim i dróttkvætt (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Om de rimende konsonanter ved helrim
i dróttkvætt.
Medens Gislason ved sin behandling af helrimet (se
især: Om helrim i ’drottkvætt’ og ’hrynhenda’) kun
leilig-hedsvis (navnlig i Udvalg af oldnordiske skjaldekvad, s. 209
if.) har berört de rimende konsonanter, har nylig Bernhard
Kahle i sin bog Die Sprache der Skalden, s. 12 ff., leveret
en tabel over forholdene for en stor del skaldes
vedkommende. Desværre har Kahle ikke skjelnet mellem de
konsonanter, som hörer til stammen, og dem, som hörer til
flexionen og afledningsendelser. Herved er hans tabel blevet
ubrugbar for denne undersögelse !). Selve grundprincipet for
helrimet har jeg ingensteds fundet klart udtalt; det lader sig
i korthed formulere saaledes: det er ordets stämme^ som danner
rimet.
Förste tilfælde: efter rimvokalen f Olger enkelt konsonant.
Denne rimer altid med, hvilket synes at have sin grund i
den gamle stavelsedeling: ord som haf a, ríki har havt
sta-velsegrænsen i eller efter /, &, ialfald ikke foran (sml. Kock
i Arkiv N. F. V, s. 164). Ved de kortstavede ord som
*) Derimod har det rimarium, der udgjör slutningen af Kahles bog,
forsaavidt været mig kjærkomment, som jeg har troet derved saa meget
lettere at kunne undlade at tilföie rimenes findesteder, hvilket vilde have
foröget nærværende afhandlings omfang ganske betydelig. Ti skjont Kahles
samlinger kun omfatter en begrænset del af skaldepoesien, vil man dog der
finde exempler paa omtrent alle nedenfor opforte hovedarter af helrim.
AEKIV FÖB NORDISK FILOLOGI X, NT FÖLJD VI, £Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
