Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om de rimende konsonanter ved helrim i dróttkvætt (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Falk: Rimende konsonanter.
nema turde den metriske regel om oplosning
("silbenver-sehleifung") tyde paa en betoning af samme art som ved tysk
kammer, alle, Anna, d. v. s. uden trykgrænse, men med en
"schalP-grænse i selve konsonanten (si. Sievers, Phonetik3 s.
188"ff.). En undtagelse fra hovedregelen danner
halvvokalerne j og v: disse behöver ikke at rime med. Rim som
sky: knyja, bý: skyja, mæ : scevar, sva : Mvan er ingenlunde
sjeldne. Af denne kjendsgjerning er to forklaringer
tænkelige. Enten har stavelsegrænsen ligget foran j og v; eller
ogsaa - og dette er vei rimeligst - har den omstændighed,
at j og v bortfaldt i udlyden, fremkaldt den forestilling, at
disse lyd tilhörte flexionen. Ti det er kun den - fra oldnorsk
standpunkt betragtet - rene stamme, som rimer.
Flexions-endelser kan rime, men behöver det ikke; si. Freyr: ey ju,
Freyr : mey j ar, slor : Jirovi, Jiræs : sovi, skos :fceri, gnýs :
frýja, gnýs : skyjum, Tys :frýju, peys : Eyjar, peys : meyjar.
Da i dróttkvætt vidrhendingen altid maa udlyde
konso-nantisk, skulde folgen antages at være den, at vokalisk
udlydende stavelser paa den omtalte undtagelse nær var
uanvendelige i rimet. Dette er imidlertid ikke tilfælde, idet
nemlig de betonede stavelser har en tendens til at slutte en
folgende konsonant til sin udlydende vokal. Dog er ogsaa
i denne henseende helrimet strengere end halvrimet, idet der
sammenslutningen gjennemgaaende kun finder sted mellem de
to led af sammensatte ord. Saadanne rim er: ótrautt
ensk-rar dróttar, Eiríkr Uaar fleiri, Eysteinn hvé brag leystak,
þrályndr : mála, nítján : ritar, válaust : máli, Olafr : sólu,
ólaust: stóli.
Andet tilfælde: efter rimvokalen f Olger to konsonanter.
Dette tilfælde falder i to underafdelinger, eftersom begge
konsonanter hörer til stammen (d. v. s. hvad fra oldnorsk
standpunkt bliver at anse som saadan), eller anden konsonant hörer
til flexionen eller en afledningsendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
