Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Craigie: Oldn. ord i de gæliske Sprog.
det da ikke,, at Irlændernes höiere åndelige Dannelse, som
kan påvises fra de ældste Tider og var berömt hele Evropa
over, måtte have en gunstig Virkekreds blandt de opvakte og
begavede Nordmænd? Så meget har denne Betragtningsmåde
lokket nogle Forskere, at de tro at kunne tilskrive
Irlænderne meget, som man for antog var eiendommeligt for den
skandinaviske And. Fra Irland, siges der, hentede Skjaldene
deres Versarter og poetiske Teknik *); ja selv Indholdet af
Nordens Mesterværker, Eddadigtene, beror på irsk
Kendskab til Kristendommens Lære og den klassiske Hedenolds
Legender. At Skjaldene selv undertiden kan have været af
halv keltisk Herkomst er ikke umuligt, at nogle Træk ere
blevne overförte fra den ene Religion og Legendekreds til
den anden er heller ikke umuligt, men at så meget, som man
nutildags vil påstå, stammer fra Kelterne, derfor mangler
endnu Bevis. Förend noget sådant kan gives, må man
nöiagtig undersöge Forholdet på de Områder, hvor det træder
klarere frem, og her må man ikke nöies med ubestemte
Ytringer; alt må tydelig lægges frem. Man pleier, f. Ex.,
at henvise til de mange irske Navne i Landnámabók som
Bevis for, at en stor Del af Islands förste Bebyggere var af
irsk Afstamning, men når man omhyggelig undersöger sagen,
finder man, at det rnåske er urigtigt at afgöre Spörgsmålet
på denne Måde. Resultatet af Undersögelsen er nemlig, at
blandt over 3000 Personer, Mænd og Kvinder, som nævnes
i Landnáma, når man fraregner Navne på irske Konger som
aldrig kom til Island, bære kun nogle og fyrretyve irske
Navne, altså ikke 2 pro Gent. Det ses også at disse irske Navne
næsten aldrig bevares i de efterkommende Slægter, men straks
forsvinde og erstattes af rent nordiske Navne. Kommer man
ikke herved snarere til at slutte, at disse Nybyggere bragte meget
lidt andet irsk med sig end nogle få irske Navne, og derfor
*) Når man seer nöiere til, er dog Forskellen mere iöinefalderide end
Ligheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
