Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske Ord i de gæliske Sprog (W. A. Craigie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Craigie: Oldn. ord i de gæliske Sprog. 159
4. Selv i Landbrug synes Kelterne at have lært noget
af Nordmændene, hvis folgende Ord med Ret kan udledes af
Oldnordisk. Vi finde nemlig staca (oir.), stácadh, stácán (O’R.),
stac (sk.) = ’stakkr’ (hvoraf middeleng, ’stac’): dais (ir. sk.)
Höstak = ’des’(?): ero (sk. ir.) Fold, Fåresti - ’kro’ (lavskotsk
’crue’, ældre ’cruive’; paa samme Måde er v tilföiet i ’ruve’
= rö): f ang j faing (ir. sk.) ds. = ’fang’ (? - jvf. lavsk. ’fank’):
tobhta (udi tovta), tota Grönsvær, Græstorv = ’topf: sgeap
Bikube, = ’skeppa’ (oldeng. ’skeppe’, Kurv).
ITsikkre ere råe (sk.), rácadJi (O’R.) Rage: rácaim (ir.)
at rage = ’raka’ eller ’race’, ’racian’: dig (sk.) Dige, Groft
= ’dik’ eller ’die’ (sk. ’dyke’). I tairisgein, toirsgein (sk.)
Torvjern, Torvspade, synes toir at være = ’torf, medens sgein
kunde være gæl. ’sgian’, Kniv. - Forholdet er ikke klart
imellem nord. pust og dets Biform smt og gæl. suist, som
man pleier at antage for lat. fustis.
5. Som man kunde vente, have Kelterne lånt nogle
Ord som Folge af Handelsforbindelser med Nordmændene.
Der findes costas (oir.), cosdas, vexlende med cosgus (sk.)
Levnetsmidler, Underholdning = ’kostr’, og hertil cosd, cosg,
at koste, bekoste = ’kosta’, costail, cosgail = ’kostall’, kostbar:
betydningen af costas svarer bedre til ’kostr’ end til
middeleng, ’costes’ (-ail i costail er dog en gælisk Endelse):
mar-gadh (oir. sk.) Marked = ’markadr’: (sainseal (sk.) Handsel,
Nytårsgave = ’handsal’, dog muligvis af lavsk. ’hansel’: s af
A, fordi intet gæl. Ord begynder med h og s vexler med h i
Böiningen).
Også et Par Ord vedrorencje Mynter og Vægt: penning
(oir.), pinging, pinginn (ir.), peighinn (sk.) = ’penningr’ eller
oldeng. ’pending, pening, penig’: stilling, stillinn (oir.),
sgil-linn (ir. sk.) - ’skillingr’ (oldeng. ’scilling’ med palatalt c,
hvoraf ’schilling’): marg (oir. LX marg d’airgead bruinnti =
60 Mark brændt Solv) = ’mörk’ (hvoraf oldeng. ’mare’): marg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>