Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Et par bemærkninger til prof. Noreens "Jenmäle" (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jonsson: Bemærkn. til prof. Noreens "Jenmäle". 221
af SnE. karakteriserer sig netop - fremfor mange andre - ved sine
mange dittografiske fejl (se præfatio SnE. III, s. XXXIX-LX;
jfr det her bl. a. anførte hvrskarlar, noMvornr, Uyflvgvr}.
Förf. påstår, at jeg gör ham uret, når jeg har givet det
udseende af, at han daterer Egils Hpfuðlausn til "omkr. 950"; jeg
indrömmer, at således har jeg forstået hans bemærkning: "Egell
Skallagrimsson (um 950)" i anledning af et af forf. anført ord fra
HofuSlausn. Jeg har selvfølgelig intet at bemærke ang.
rigtigheden af forf:s i en overdreven spøgefuld tone og ikke aldeles loyalt
holdte forklaring af udtryksmåden, men dermed slipper min ærede
modpart ikke. Det var ikke middeltallet af digterens levetid, det
her gjaldt at bestemme (den er bekendt nok); hovedsagen var og
burde være den, at angive den pågældende ordforms tidligste sikre
optræden i den os bekendte litteratur; da man nu ved - og forf.
betvivler ikke visheden -, i hvilket år det digt er forfattet, hvori
ordformen findes, burde dette årstal anføres og intet andet. Skönt
man derved ganske vist kun kommer c:a 15 år længere tilbage i
tiden - nå - est quadam prodire tenus, si non datur ultra. Når
man kun kender en skjalds tilnærmelsesvise levetid, men ikke de
eksakte tal for hans digtes tilblivelsestid, er man nødt til at holde
sig til den første; når den sidste er bekendt, er det ikke altid uden
betydning, om man holder sig til den eller ej.
Når forf. m. h. t. ordet "sjót" = "skare" henviser til Bisk.
I, 647, er dette fuldkommen urigtigt; her betyder ordet (o: SJQt)
netop sæde ’sedes’. Biot, i Hyndl. 43 er derefter for svagt til
at støtte antagelsen af et sjót, og dettes eksistens er lige så
problematisk som för. En overgang i betydning (siddeplads -
siddende mænd) er langt fra at være utænkelig (den i sammenhængen
fremførte bemærkning om det tyske schnür9s betydninger er lige
så flot som intetsigende, for en vittighed skal man dog vei ikke
nævne det?).
Når forf. siger, at det er "djärvt tal" af mig at sige, at øyrun
i en sætning som Hværr er øyrun hofir, þa hæyri er en
"artikulerad farm", så er denne tale hos min ærede modpart ikke alene
langt djærvere, men den er tillige mislig, som om man ikke vidste,
i hvor langt stærkere udstrækning den gejstlige tale i oldtiden (ligesom
endnu den dag i dag på Island) har benyttet den bestemte form
i dette og lignende tilfælde., hvor artiklen strængt taget kunde
undværes. I dette nævnte tilfælde er artiklen aldeles ikke stødende
og kan meget let forklares. M. h. t. den slags overflødige artikler
har jeg på må og få samlet et par exx. fra St. Horn.: en a eno
prettogoNda åre aldrseNS 55, 8; sa er fyr sýnar sakar pypesc
kon-ona 56, 6-7; heims tígnen 57, 26; hue stripr domaNdeN Jceomr 60, 5;
heilagre cristnem 61, 10; epa $va bancN br áþr 77, 36; vprpeN vera
87, 29; drottens degenom 27, 27; hotipa haldino 16 K 5; eórit hafa
gollit 151, 24; sem par seger i bókcÍNÍ iobs 153, 18 o. s. v. Man
læse stederne i sammenhæng.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI X, NY FÖLJD VI. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
