Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliografi för år 1892 (E. H. Lind) - Nekrolog över Johan Fritzner (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Specht, Fr. Das Verbum reflexivum und die Superlative im
West-nordischen. Berlin 1891. 8:0.
Anm.: Indogerman. Forsch. III. Anz. s. 17, av G. Morgenstern.
Steenstrup, Joh. Vore Folkeviser fra middelalderen. Københ. 1891. 8:0.
Aum.: Anz. f. deut. altert. 1892 s. 398, av E. M. Meyer.
Wadstein, E. Fornnorska homiliebokens ljudlära. Ups. 1890. 8:0.
Anm.: Literaturbi, f. germ. u. roman. Philol. 1892 sp. 407? av
A. Heusler.
Vistrand, P. Gr. Tvänne runstafvar i Nord. museet. Sthm 189L 8:0.
Anm : Arch. f. Anthropol. XXI s. 463, av J. Mestorf.
VodsJcov, H. L. Sjæledyrkelse og naturdyrkelse. I, 1. Københ. 1890. 8:0.
Anm.: Dania II s. 73-78, av Th. Müller.
Zwei Fornaldarsögur. Herausgeg. von Ferd. Detter. Halle 1891. 8:0.
Anm.: Deutsche Lit. zeit. 1893 sp. 457, av W. Ranisch.
f Dr, Johan Fritzner
stammede fra Prestefamilier paa Vestlandet og var selv i den længste
Tid af sin Manddomsalder Prest, men for vor Samtids Opfatning
staar ban dog som den Dygtige og samvittighedsfulde Lexikograf,
og som saadan vil ban længe leve i Mindet blandt nordiske
Filologer.
Fritzner var födt paa Gaarden Myren paa Asköen (udenfor
Bergen) 9 April 1812; hans Forældre var Werner Fr., Toldbetjent
ved Bukken eller Buck van Raa söndenfor Bergen, en Prestesön fra
Fåne, og Moderens Navn var Cecilie Cathrine Christie, en Prestedatter
fra det nærliggende Sund paa Sartoröen. Sönnen sattes i Bergens
Skole og fik som Barn sit Hjem i Bergen, hvortil Faderen flyttede
som Overtoldbetjent. Fr. blev 16 Aar gammel Student ved
Christiania Universitet. Som Student valgte han til Studium Theologi,
skjönt hans Interesser allerede fra Barndommen af var væsentlig*
filologiske og historiske. Det heder, at han allerede i sin Skoletid
btadig arbejdede med sproglige og historiske Samlinger, idet han
allerede dengang begyndte at gjöre Optegnelser til fremtidigt Brug,
og dermed fortsatte han ogsaa fremover, saa man kan sige, at han
vedblev dermed hele sit Liv. Ved Universitetet i Christiania var
dengang Filologien nærmest kun den klassiske og orientalske;
ogsaa denne dyrkede han, men hans Hovedinteresse vendte sig meget
tidligt - ialfald fra Studentertiden .- til nordiske Sprog og
nordisk Historie, navnlig Kulturens Historie; at han i disse Aar
leilig-hedsvis har hort Rud. Keysers Forelæsninger over norsk-islandsk
Litteratur, er sikkert, omend Fr. allerede dengang var naaet saa
langt frem i sine egne Studier, at han næppe har modtaget nogen
stærkere Paavirkning fra Keyser. Fr. havde allerede sorn Student
gaaet sine egne Veie; han pleiede ved Sommerferiernes Indtræden
ARKIV FÖR NOBDISS: FILOLOGI x, NT FÖLJD TI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
