Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brfm: Vers i ’Noregs konunga sögur’. 8
ondes andre steder hos Brage, kunde verslinien for den sägs
skyld gærne vœre rigtig. Alligevel gör den indtryk af at
lide af en förvanskning, der i så fald må vœre œldre end
den håndskrevne overlevering. Man formoder her snarest at
finde et objekt for ’drö’ (’det opplöjede land’, el. lign.),
hvor-til så ’Danmarkar auki’ slutter sig som et fjærnere objekt
(’der blev til Danmarkar aukt1). I henhold dertil antager
jeg, at versliniens sidste ord må rettes til eêfli og fortolkes
som ’et stykke land’ (odel, jfr. Lokas. 43l). Förvanskningen
af -i til -a kunde vœre fremkaldt ved -a i ’Gylfa’ og ’auka\
Og8å ’-rödul(s)’ i ’djtiprödul(s)’ antager jeg for forvansket,
tildels under påvirkning af -ö# i ’glöd’ (jfr. også versliniens
sidste ord). Mulig kunde ’-röduls’ have fortrœngt -ristit. Det
hele var da at opfatte således: "Gefjon drö glöd frá Gylfa
djÜpristit edli, auka Danmarkar" o: ’jublende trak Gefjon fra
Gylve et dybtplöjet stykke land, der kom til at blive tillœg
til Danmark’.
Ll. 6—8. Meningen i ordene: "fars gengu fyr vlneyjar
vidri valrauP er vel klar, men fortolkningen deraf har vœret
mangelfuld. valrauf forklares måske rigtigst som vallrauf
(KG.), i bemœrkningen ’markbrud’, ’opbrudt, opplöjet stykke
land’, ’plovsland’ (i samme betydning som plogsland i det
henhörende prosastykke, jfr ’plœgi’). vtney (el. viney, som
mulig var at foretrœkke) bör vistnok hverken forklares som
’venneö’ (’venlig ö’, ’insula cara, amica: SvE.) eller som ’engö’
(’frugtbar ö, ’hin grasmikla ey’: J>orl. J., jfr. got. vinja, eng,
som antages at forekomme som sidste led i endel norske
stedsnavne t. ex. ’Björgvin’). Et udtryk som ’triney, insula
cara, amica’ om et nok så indbydende landskab er neppe i
de gamle digteres ånd. Begrebet ’engö’ er tilvisse gammelt
nok, men dog venter man, at Selund i de tider snarere vilde
berömmes for sA¾wrigdom end en^rigdom (jfr. ’myrkmarkar
hlödyn’: Velie. 163). Hvis Sœllands for så vid t bekendt
op-rindelige navn Selund betyder ’sælhundeö’, hvad vistnok er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
