Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Brim: ’Vers i Noregs kontmga sögur\
tilfældet (S. Bugge: Ark. f. n. fil. VI. 225 ff.), vilde Brage
neppe falde på at omdöbe den til ’engö’. Över hovedet synes
viney eller viney her slet ikke at være en betegnelse for
Se-lund, da ’Selunds plovsland’ (opplöjede land) neppe kunde
passende bruges om et i Sverrig opplöjet land, skönt det
senere fik navn af Selund. Derimod vilde ’Gefjons
plovs-land’ give en ret antagelig og passende mening, og jeg er
tilböjelig til at tro, at viney (jfr. ’Laufey’, samt
kvinde-navnet ’|>6rey’), skönt det ikke findes i SnE.’s
jættekvinde-ramser eller andre steder, er et jættekvindenavn, der her
be-tegner Gefjon. Vel regnes en Gefjon til gudinderne, men
hvad enten den Gefjon, der her omtales, er den samme
gud-inden eller ikke, har hun en fuldstændig jættekvindekarakter.
"fars . . . val(l)rauP bliver da at oversætte: ’hvor de gik for
jættekvindens (deres moders) vældige (el. vidtudstrakte)
plovs-land’.
Kap. 9. Eyvindr skáldaspittir (Hál. t. 1.).
L. 1. Med hensyn til versliniens sidste ord har man
valget mellem skáldblœtr (-bUtr, -blötr), som er Fris.’s
læse-måde, — i Khvn-udg. opgives Fris. at have skjald-, men
efter FJ.¾ meddelelse er dens virkelige læsemåde skalldblptr
— og skjaldblœtr, som de andre handskrifter frembyde. SvE.
synes at foretrække ¾kjaldblœtr’, hvilket han oversætter med
’tinctor clipei’ (jfr. ’rubefactor clipei: AR., hvor dog Fris.s
skrivemåde skald- beholdes) og opfatter som en ’apostrophe
ad lectorem’. Men blœtr (el. ’blötr’) kan ikke betyde ’tinctor’
(’rubefactor’) og en apostrophe ad lectorem (el. til tilhöreren)
er i et sådant digt ikke passende (— findes t. ex. ikke i
Ynglingatal). Unger skriver skáldblœtr^ hvilket han også
opfatter som tiltale, vistnok til Håkon jarl (’poetarum cultor’,
’digteres velynder’). Men da vocativ overhovedet her ikke
passer, er -blœtr vel at opfatte som et med ’ása nidr’ (1. 3)
= Odinn sammenhörende adjektiv, -blœtr må være at aflede
af udsagnsordet blota, offre til guderne (eller en enkelt gud),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
