- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
7

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur\ 7

Kap. 20. Samme digter (Yngl. t. 12.).
L. 3. Glitnis-gná er blevet forklaret dels som Hel, dels
som (gudinden) Sol (solen). Den sidste förklaring, hvortil
SvE. slutter sig, idet han oversætter ved ’dea celi, sol’, går
ud fra, at glitnir, navnet på guden Forsetes prægtige domsal
på himlen, kan överföres på selve himlen, og at ’himlens
gudinde’ må være solen. Imod denne opfatning kan
ind-vendes: 1. At skönt salen ’Glitnir’ er beliggende pä himlen,
fölger ikke deraf, at dens navn skulde uden videre kunne
överföres på himlen, hvilket heller ikke er tilfældet med de
andre guders boliger på himmelen; vistnok kunde ’glitnir’
(den glindsende) være en passende benævnelse for den
strå-lende himmel, men en sådan findes ellers ikke. 2. At
’himlens gudinde’ ikke vilde være nogen betegnende kending for
solen, thi enhver åsynje måtte kunne kaldes således, og solen
regnedes endog ikke til de fornemste af dem, så at hun særlig
kunde kaldes således. 3. At det ikke er nogen
tilfredsstil-lende forestilling, at solen morer sig ved at skinne på kong
Dyggves gravhöj, om end den har været nok så prægtig, og
man kunde ikke tiltro J>j6d61fr et så urimeligt indfald. Man
har sammenlignet dette sted med Yngl. t. 36, hvor
’Aust-marr’ (Ostersöen) siges at more en höjsat konge med sin
brusen; men det er jo noget ganske ande t. Det er netop en
ægte skaldisk tanke, at en gammel viking endog i sin höj
finder förnöjelse i de larmende bölgers sang. Den förklaring,
at glitnis gná er solen, må derfor helt forkastes. Den ene,
som kunde have glæde af kong Dyggves strådöd, er jo Hel,
som derved erholder et herligt bytte, og netop kun kan have
morskab af at beskue sit byttes gravhöj. Derfor må glitnis
gná, forsåvidt det er rigtig overleveret, være Hel.
End-videre — og det har vel endnu större betydning — viser
Yngl. t.’s bygning, at ’glitnis gná’ (1. 2) må være samme
person som ’jödis Ulfs ok Narfa’ (11. 5—6) og ’Loka mær’
(133); thi J)j6d61fr ynder netop i tre sammenhörende halvvers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free