Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Brun: Vers i ’Noregs konunga sögur\
sende kaldes ’noxa fruticeti’ el. ’virgulti’ (virgæ), skönt
ken-dinger af samme art. (som "bitsött . . . hlfdar J>angs": Yngl.
t. 341,3) bruges fornemmelig om ilden. Sådanne
dobbelken-dinger er ingenlunde sjeldne. Man erindre t. ex. hölmfjöturr,
der dels er at fortolke som ’slange’ (Velie. 15: Hkr. ÖT.,
kap. 26, 1), dels som ’hav’; endvidere "men stordar",
"grundar men", ’slange’, men "jardar men", "haudrmen", ’hav’;
"foldar belti", ’slange7’, "jardbelti", ’hav’, o. s. v. (se K. G.:
Bemærkninger til nogle Steder i Skáldskaparmál: Årb. 1879,
s. 186—89). Sammenhængen viser i de fleste tilfælde
ty-delig, hvordan kendingen er at förstå. Her (Yngl. t. 377)
er ingen misforståelse mulig, da 11. 2—3, samt 382, vise
klart, at her må være tale om ’sten’, ikke ’ild’.
Kap. 39. Samme digter (Yngl. t. 38.).
L. 1. ok snarere end sá burde for versemålets skyld
bortfalde. — L. 3. Jeg har i ’Visnask.’ (s. 341) foreslåt at
læse hreggs for hreyrs (el. ’hrors’), som ingen mening giver,
thi SvE.’s förklaring må anses for at være mislykket —
fjodölfr synes heller ikke at have kendt ’hrer (hreyr)’ i
anden bemærkning end ’tumulus sepulcralis’ (Yngl. t. 102,
122 jfr. Hál. t. 46) —, men da den. gisning savner al
hånd-skriftlig stötte, burde den måske opgives.
Kap. 47. Samme digter (Yngl. t. 41.).
L. 2. Dr. F. J. har gjort mig opmærksom på, at min
konjektur "vid(a rat)ar", en genklang af Hávam. 52, af
metriske grunde er uantagelig, da J- ^ \ Z ^ ikke er tilstedeligt.
Den kunde let erstattes af en anden lignende, der
fyldest-gör metriske fordringer (t. ex. "vida ferr"), men det må
tilstås, at en sådan gisning ingenlunde er tiltalende. — L. 3.
hræ kunde her måske betyde ’et til döden indviet legeme’,
men kan ligesågodt oversættes ’et dödt legeme’, da kongen
naturligvis döde, för han fortæredes af luerne. At der her
(11. 1—4) såvel som 11. 5—8 er tale om indebrænding (ikke
om en simpel ligbrænding), synes klart at fremgå af vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
