- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
20

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

Brim: Vers i ’Noregs konunga sögur\

til de almindelige læsemåder og tror at få ud en ret
anta-gelig krigerkending, idet jeg forklarer lagar tennr (söens
tænder) ved ’steinar’ (jfr. "sævar bein": Hál. t. 2l), og dette
igen som heinar (— vel en rigtigere nominativ pluralis end
’heimV), o: hvæssestene. Da bliver "lagar tanna (= heina)
vébraut" synonymt med "gata, einstigi heina" (SnE. II. 162),
o: sværd, hvis mœtir} en kriger. Det svageste punkt i denne
förklaring er vel især det, at tage begrebet "steinn" i
al-mindelighed som "hein" i særdeleshed, men en sådan frihed
kan neppe bebreides digteren.

Kap. 16. Samme digter (Har. m. 1.).

L. 5. Jeg har med Wisén — måske uden tilstrækkelig
grund — optaget eldvett, som jeg opfätter som neutrum.
SvE. holder sig til det håndskriftlige eldvelli, som han
op-fatter som neutrum og fortolker som ’æstus ignis’ (vel
’cale-factio ad ignem’, — sikkert med rette). Man jevnföre
eld-vell(i) med alping(i) og lign. Eldvellr, mask., er vistnok
helt forkasteligt.

Kap. 19. Samme digter (Har..m. 2.).

Ll. 7—8. höföum . . . tinglum synes at danne
modsæt-ninger til hinanden, hvorfor jeg i ’Visnask.’ har antydet, at
tingl snarere vilde være skibets "sporftr" (svands, hale) med
tilhörende ornamenter (jfr. "Fulgent Argoæ stellis aplustria
puppis") end de på forstavnen anbragte "ennispænir" (’assulæ
frontales’, gallionsfigurer) som almindelig antaget. SvE.
iden-tificerer tingl (her) med ennispænir, som han dog mærkværdig
nok oversætter, ikke alene ved ’assulæ frontales’, men også
ved ’aplustria’. G. B. (i forord til Háv. s. Isf.) antager også
tingl i poesien ensbetydende med "ennispænir", men bemærker
dog, at "oprindelig betegner tingl måske ethvert glindsende
eller blinkende hængesmykke", og hvis det har sin rigtighed,
vilde tingl snarere være at fortolke som en nedhængende
svands end et knejsende hoved. Jeg kan ikke indse, at tingl
nogen steder med nödvendighed er at henföre til forstavnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free