Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Dyrlund: Ordförklaringar.
Naturligvis satte Lyngby noget bedre i stedet. Ligesom
Wilda 1), — hvem Lyngby dog ikke synes at have kendt,
— allerede 1831 havde henvist til det oldnordiske
udsagns-ord heita at love m. m., således vil Lyngby hævde
henfo-relsen til ejeformen af det deraf dannede navneord heit löfte:
"hez" bliver da = ftefo, og "hezlagh" det er "loftesforbindelse".
Ved förste öjekast er der noget forforende ved denne
förklaring, der tilfredsstiller de rent ydre krav: långt e svarer
jo regelret til oldn. ei, og z kan unægtelig stå for
oprinde-ligt ts (jf. bezœl, bœzt). Intet under derfor, at de fleste
folgende forfattere, af hvilke Tyskerne udtrykkelig beråber sig
på Lyngby, i hovedsagen er blevne stående ved hans
fortolkning 2).
Der er heller ingen tvivl om, at denne peger i den
rigtige retning; vräng er den alligevel, idet den lider af to
svagheder: en vilkårlig forudsætning og en skævhed i
be-grundelsen. Lyngby går nemlig ud fra, at det fællesnordiske
udsagnsord heita (hvoraf först kom svensk-dansk heta(œ),
siden dansk hedœ, hedde) engång også i dansk har haft
be-tydningen love (promittere); men herfor haves intet gyldigt
vidnesbyrd enten for vört eller vört sostersprogs vedkommende.
Rigtignok oversætter Ihre (Glossar. I 863) haita i Gutalag
kpt. 4 ved promittere, vota nuncupare 3); men der står: haita
a f. e. haifin gut> d. v. s. påkalde dem, i lighed med hede
på i dansk endnu efter 1500 (se Kalkar). Hvad det
fore-givne navneord angår, så har vi danske meget godt forstået
i tidernes lob at hjælpe os uden det (ved jœt, forjcet, lov *.),
lovning — dette endnu i bondesproget —, Ufte, tilsagri), og
*) Das gildenwesen im mittelalter s. 73.
2) Saoh Gesch. d. st. Schleswig 1875 s. 108; Pappenheim Die altdän.
8ohutzgilden 1885 s. 41. — A. D. Jörgensen i Årb. f. nord. oldk. 1872 s.
304 sml. 1880 s. 32; Kinch i Årb. f. n. oldk. 1875 s. 70 (dog kun
spörgs-målsvis); H. 01 rik Knud lavard s. 185.
8) samt haizl p&kaldelse ved votum.
*) Se Kalkars ordbog II 838 lov 2, jf. Söderwalls I. 775 lof 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
