Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Ordforklaringer.
37
hverken på vore egne eller vore forfædres vegne kendes
vi ved det ohlenschlægerske "strænge hqj? *), bedrovelig i
hu-kommelse! Lad os ikke glemme, at, ligesom sproget har sin
historie, således har ordene deres geografi eller naturhistorie:
ikke alle trœer skyder i enhver jordbund de selvsamme
grene og kviste.
Under alle omstændigheder kan der ikke vœre tale om
at foretrække en fjœrnt liggende mulighed for den lige for
handen vœrende virkelighed. Denne rykker vi allerede ind
på livet ved hvad Lyngby sqlv anforer til stötte for sin
tydning: den kendsgærning, at medlemmerne ved deres optagelse
i laget (gildesforeningen) a fl ägde en ed, blev "sorne brodre".
Men et löfte og en ed er ikke, og har aldrig været, det
samme.
Det er formodelig i folelsen af det haltende i
bevis-forelsen, at andre, bevidst eller ubevidst, har indsmuglet en
betydning i det oldnordiske heita, som ikke engång nogen
sinde har været til stede i vestnordisk. Allerede Wilda tåler
om heita "votum facere, ju rare: Bj. Haldorsen". Ser man
efter hos denne, har han dog kun "vovere, votum facere".
Også Pappenheim har: vheita geloben, schwören" og
hen-viser til heiibundinn "durch seinen Eid (sein Geläbde)
ge-bunden" i Bj. Hitdœlakappa saga s. 71; men lige så lidt på
dette som på det dermed sammenhorende sted (s. 58) i sågaln
tales om nogen ed. I isländske fortællinger om
fostbroder-skab, der jo af nogle betragtes som forbilledet for vört
mid-delalderlige gildevæsen, nævnes derimod eifrbröcfir som
ens-betydende med svarabroêtir, medens et heitbröftir aldrig har
været til, — ikke engång i betydning af vört jabroder!
A. D. Jörgensen (1872) går lige los på det danske:
hedslag kommer af "hedde d. e. love, sværge". Derved
mindes jeg om et fortvivlet indfald af Schlyter, der ved hjælp
*) Poetiske skrifter ved Liebenberg XXX 42 (1804) og XI 99 (1837).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
