- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
51

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyrlund: Ordforklaringer. 51

koghedt vand), hvis aflob så humledes og gæredes ,). Större
samtidigt forbrug krævede naturligvis bl. a. flere rostekar,
hvorfor der i § 18 af den med vore gildeskråer nœr
beslæg-tede revalske tales om "wenne — — — dat molt in de
kiivene gekomen und de pannen edder de ketele sint över

gehengen" a)–––-—. Der var da en mulighed for at tælle

brygningeme efter antallet af rostekar m. m., hvilket ätter
rettede sig efter de drikkendes mœngde. Men ved siden af
denne regning efter bredden kunde sættes en anden efter
længden, idet det var görligt ved fortsat påhældning af hedt
vand at trœkke ollet ud i stadig aftagende styrkegrader,
således at man end videre fik: en efterbryg eller efterbrygning
og, med tvivlsomme kœlenavne, tapdryp eller tapdråber, tvind
eller rostetvind 8), Jesu navns 014) o. s. fr. At nu
gilde-brodrene (sostrene vil vi helst se bort fra), når de först var
tilstrœkkelig påvirkede af hvad Holberg på sin djærve norsk
kalder "eksehammerellet", var lige så glade ved nummer to,
er det næppe for nærgående at tænke sig som en mulighed.
Dog, hvorledes det end forholder sig hermed: be
tydningen af "hedning" er og bliver den samme som af
"bryg-ning", og dette er hovedsagen.

3.

réækning.

(med oplysninger om et lovhåndskrift).

Ordet förekommer i det eneste bevarede handskrift af
den ældste slesvigske (hedebyske) stadsret. I deres store glæde
över fundet af dette, i Æbeltofts arkiv 1770, tog dåtidens
videnskabelige ordferere munden vel fuld med hensyn til

*) Om fremgang8mäden ved hjæmmebrygning, der i hovedtrækkene var
den samme överalt og er af œldgammel oprindelse, se navnlig Feilberg anf.
skr. s. 76 ff. — rostekar = hrostáluSr i Snorres edda.

’) P s. 504 f.; håndskriftet fra slntningen af 15:de hundredär.

*) Rask Sami. afhandl. I 48 i fortalen, Molb. Eial. leks. s. 452.

4) Feilberg anf, skr. s. 79.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free