- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
56

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 Dyrlund: Ordförklaringen

deles wááldtêcht (§ 57), svarende til senere "vohl" hos Joh.
Kok (I 418)1), og akkêrhááld (lydfigur = vört uvejrsdag)
s. st., svarende til den senere udtale af haldœ (holde) som
hol eller hojl i Ängel, Sundeved og flere egne af
Sender-jylland ¾), men, mig bekendt, ikke i Nörrejylland. Derimod
er længde ikke antydet for arnæ- eller vfitægyald (§ 29 og
87) eller for ƾftarn (§ 60), men rigtignok heller ikke for
-éam, hvor den dog upåtvivlelig har været til stede.
På-faldende er det nys anforte vfå&ldtécM; dog, havde man först
forlænget selvlyden i takœ, tak (jf. woldtak i Flensb. bylov
§ 23), var det vel ikke utænkeligt, at man undertiden har
gjort det samme i tœkt, inden k, gennem "ch", gik över til /.
Aldeles umistænkeligt er ar’nœgyald i § 29, med ’
an-bragt över r; thi en sådan betegnelsesmåde er fuldstændig
hjæmlet ved den gentagne förekomst af ar i AM. 455 (Vald:s
lov 2, 16 og 18) = arr, arrit i samme handskrift (Eriks lov
2, 42 og 51); hvortil kommer, at ame endnu i Ängel
ud-tales med kort a: "arm* (Hagerup). Betænkeligt er
derimod wáwhæleght (§ 27); thi forlængelse af a i mann synes
så meget mindre antagelig, som sligt heller ikke senere
kendes enten fra Nörre- eller Sonderjylland8). Vilkårligt
vilde det være at henflytte ’ fra a över n, en desuden
eksemp-ellos fordoblingsbetegnelse af denne medlyd; thi det eneste
tilsyneladende sidestykke: betegnelsen af stedordet han(n) i
Thorsens udgave af Eriks lov (2, 43) s. 472, stemmer ikke

med håndskriftet, AM. 455 4). Derför er jeg tilböjelig til at

___________________ •

1) nvoltn Hagerup2 s, 107 er frugt af tysk påvirkning.
¾) Hagerup, Lyngby Sanderj. sprogl. s. 98 f., Kok. — Tilsvarende
udtale, med långt dunkelt å, på Holbæks amt.

3) I den fynske (æreske) udtale bliver a i dette og lignende ord
forlænget og fordunklet, jf. Kask Dansk rotskrivningsl. s. 45.

4) Dette s. 149 b linje 1 fra neden har hverken han, hvilket i og for
sig kunde været rigtigt nok, eller han, som man snarest måtte tro efter
ud-giverens ytring i fortalen, til Valdrs lov s. 15, men omtrent hän, en form,
hvis tilværelse skyldes den tilfældige omstændighed, at ordet, som står yderst
til höjre i linjen, skrevot mod alle tre bogstaver, kom for långt ud i inder-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free