- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Elfte Bandet. Ny följd. Sjunde Bandet. 1895 /
59

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyrlund: Ordforklaringer.

69

deling (§ 32). Ligheden mellem de to former er imidlertid
for ringe til at berettige os til at mistænke en eliers
om-hyggelig afskriver for en så tankelos fordrejelse. Vilde man
dernæst påstå, at förändringen af "fiarthing" til "réækning"
var forsætlig foretagen af en af afskriverne, fordi man hverken
i Horsens eller Æbeltoft kendte noget til en firdeling af byen,
lå deri under alle omstændigheder en godkendelse af
"réæk-ning" som et virkeligt tilværende ord, kun at det derved
mere stempledes som nörre- end som sonderjysk. Men også
en sådan antagelse strider bestemt mod vört handskrifts hele
karakter; det er jo nemlig ikke, — således som tilfældet er
med Flensborg bylov, — en selvstændig bearbeidelse af den
gamle slesvigske stadsret til umiddelbar brug i vedkommende
kobstad, men en ordret afskrift til brug ved udarbejdelsen
af en sådan bylov for Æbeltoft. Om man nogen sinde gjorde
sig den ulejlighed at forfatte en sådan, vides vistnok ikke;
men i ethvert tilfœlde måtte mange enkeltheder i den lånte
tekst være uden umiddelbar betydning for de gode
Æbel-toftere, ligesom de havde været det for Horsensboerne.

Gås der altså ud fra formens oprindelighed (forelobig
bortset fra stavemåden eœ\ så fristes vi nutidsmennesker, for
hvem en rykker og en regning er sammenhorende
skrække-billeder, let til at indlægge den mening i den omspurgte
förbindelse, at det var de udmældte borgermænd, der på
landboens vegne havde vedblivende at foreholde deres byfælle det
påstævnte regningskrav, til hvis inddrivelse fogden så skulde
göre sin myndighed gældende. Dog, lige så svagt som det
stottepunkt er, der for en sådan fortolkning lod sig hente
fra det klassiske "manere in sententia", lige så afgjort
mod-bevises den ved sprogbrugen i de os i enhver henseende *)
långt nærmere liggende flandriske "keuren" fra 12:te og 13:de
hundredår. Heri tales, efter de hos Warhkonig meddelte

’) Jf. også A. D. Jörgensen i Åno, 1880 s. 16 og 24 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free