Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Sproglœre med sproghistoriske Tillag, Haandbog for
Lœrere og viderekomne af Kr. Mikkelsen, Overlœrer ved Boskilde
Katedrcdskole. Udgiven paa Foranstaltning og med Underst0ttelse
af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvœsnet. Kbh. 1894.
VIII og 466 Sider.
Anmældelse med sproghistoriske indskud.
Det er et dygtigt og værdifiildt værk, hvörmed overlœrer
Mikkelsen har beriget vor grammatiske litteratur. Vel kan det
ingenlunde med rette siges, at denne har vœret fattig på
agtvær-dige, mer eller mindre selvstændige eller h eldige, arbejder över
modersmålets sproglære, afpassede efter de skiftende tiders
ståndpunkter og krav; men en så grundig, indholdsrig og felgerigtig
ordnet frerastilling af dennes fleste hoveddele *) har vi dog ikke
för haft.
Efter en kortfattet indledning (s. 1—11) om det danske sprogs
afstamning og udvikling behandles lydlæren (s. 12—87), hvori er
indflettet en retskrivningslære (s. 35—51 jf. 63 f. og 91 ff.). F0rst
skildres nemlig de enkelte lyd med hensjn til deres frembringelse,
tidsmål og forhold til oldsproget; dernæst lydenes betegnelse, så
selvlydenes og medlydenes forskellige forandringer; endelig
stavel-serne, deres styrke og "stedet" (stedtonen). I
orddannelses-lœren (s. 88—144) opstilles regler for ordenes særskrivning og
sammenskrivning (s. 91—100) og påvises de veje — egenlig og
uegenlig sammensætning, afledning og flere blandingsformer — ad
hvilke, og de midler, hvorved sproget har udvidet og fremdeles
udvider sit forråd af begrebsudtryk; ligesom oplysninger gives om
forstavelsers og afledsendelsers oprindelse. Under "ordene og deres
former" (s. 145—245) gennemgås ordklasserne: deres betydning,
inddelinger og böjning, så vel som böjningsformernes stilling til
oldsproget. Udforligst, og uden tvivl bogens störste prydelse er
ordföjningslœren (s. 246—458). I det ferste afsnit beskrives
"sætningsleddene": de to hovedied, særlig grundordet og dets
af-lesere, med et interessant tillæg om upersonlige og upersonlig
formede sætninger (§ 140 f.), de mange (15) underordnede led
m. m. samt de såkaldte sœtningsæmner (§ 159). I det andet
afsnit skildres brugen af ordklasserne og af deres former i sœtningen,
i det tredje sætningernes arter og förbindelser, endelig i det fjærde
ordenes og sætningernes felge, hvortil föjes et tillæg om
under-forståelse og udeladelse samt (§ 242) om "erstatningsord" (særlig
brug af udsagnsordet gör og af det er eller bliver).
Hvad der udmærker værket som helhed, er nu dels den store
rigdom på stof dels den omhyggelige sammenstilling og samvittig-
*) Kun tegnsætningen og verslæren er ikke omhandlede i hovedværket,
hvorimod de, udarbejdede efter en mindre målestok, er medtagne i
författarens nedennœvnte Sproglære til brug ved seminarier o. s. v.
ABKIV FÖÄ KOÄDISK VILOLOQI XI, HT FÖLJD VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
