Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr lund: Anmälan. 181
hedsfulde bearbejdelse af detfce. Falder den idelige över- og
under-afdeling af tilfœldene og den undertiden næsten bårfine udstykning
af begreberne måske noget trættende i lœngden, virker til
gen-gæld den stadige fremdragning af hidtil oversete eller lidet
påag-tede enkeltheder så meget des mere förfriskande. Særlig
påskön-nelsesvœrdig er forfatterens uhildede optræden över for sådanne
fremtrœdelser, der stille sig på tvœrs af alle nedarvede skoleregler.
Som eksempel skal jeg blöt nævne brugen af hensynsordet (dativ)
i handleformede sætninger som grundord (subjekt) i lideformede
(s. 274 f.), hvorom for resten allerede Madvig har udtalt sig med
al 0nskelig fordomsfrihed *), skönt jeg ikke tror, han har ret, nar
han mente, at slige vendin ger i dansk endnu dengang (1857) kun
tilherte "en magelig og tung kurialstil". A. S. Vedel fortœller
(Sakse s. 82), at flere herrer "oleffue befälet at vare på kongen", og
når en sælandsk bondekarl siger: je vå lovved in pisk, har han
sikkert lige så lidt lœrt det af kancelliherrer som af Englændere.
Udstrakt forfatterlœsning og flittig iagttagelse af
omgångs-sproget har kendelig nok vœret forf:s hovedkilder. I fortalen
nœvner han prof. Vilh. Thomsen og prof. Wimmer, d:r
Sies-bye og kand. P. K. Thorsen som mænd, hvis forelœsninger eller
meddelelser er komne ham til gode. På den historiske
retfœrdig-heds vegne vilde jeg 0nsket, den ærede forf. havde gjort nöjere
rede for, hvem det er, hvis "lœrebeger og afhandlinge^ han
åben-bart ikke skylder sa lidt — sandsynligvis adskillige flere end E.
Jessen (s. 214: dannelsen af visse lideformer), Levin (s. 121 "det
smule vid" o. s. v.), Lyngby (f. e. s. 90 om "fruentimmer"),
Le-folii (bl. a. § 161. la slutn.; s. 451 ila: tilfœlde, hvor det
hen-fgfrende som, skönt genstand, ikke kan udelades), O. Nielsen (s.
32: förklaringen af Stœvns). Hovedsagen er dog, at forf.
naturligvis selv har övertaget ansvaret for indholdet af hvad han
således har lånt.
At forfatteren överalt skulde have grebet det rette, eller intet
have överset, som der kunde vœre grund til at 0nske medtaget,
er man uberettiget til at vente eller forlange. Hvad de
sproghi-storiske tillœg angaar, beklager forf. selv, at han "på grund af
manglende forarbejder" ikke har vœret i stånd til at teje sådanne
til ordföjningslœren, og enkelte fejl eller mangler i formlœren, særlig
böjningslæren, undskyldes så meget lettere, som en dansk
Byd-qvist desva¾rre endnu er et foleligt savn og sagtens lœnge vil
vedblive at vœre det. Når jeg i det fialffende tillader mig at
an-tyde enkelte indvendinger og gjöre adflkillige rettelser og tilföj-
f) Om de grammatikalske betegnelsers (formers) tilblivelse og vœsen
s. 55 f. — Sprogbrugens almindelighed erkendtes senere (1871) bl. a. af
Lefolii i Sproglœrens grundbegreber s. 26 f., jf. i bladet Hejmdal 1872 nr 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
