Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr lund: Anmälan. 185
hœndet, i indeværende hundredår enten er forsvunden (kejthdndet,
rundhdndet) eller er stœrkt på veje dertil: det hedder nu
sæd-vanlig én- to- läng- hårdhåndet (tvehœndet er forældet; -hœndig
af tysk).
Ganske uenig er jeg med förf., når han (s. 54 og 55) stiller
övergången bjudœ-byde, bjugg-byg, sjungœ-synge o. s. v. uden for
omlydningen; allerede i en ved en akademisk preve 1866 skreven,
hidtil utrykt, afhandling har jeg henledt opmœrksomheden på de i
Plensborg by lov o. fl. st. foreliggende mellemformer med jy, der
peger på fremadvirkende^-omlyd, og med stor glæde har jeg set
Leffler (Läffler) fremsætte den samme anskuelse i sin grundige
unders0gelse Om v-omljudet af T framfor nasal 1877 (s. 44).
Derimod finder jeg "simpel lydovergang" i n^’, idet jeg ikke
med förf. (s. 26 0v. jf. Rasks retskrivningsl. s. 222) sætter det i
umiddelbar förbindelse med oldn. nei, men antager mellemleddene
ne, negh, der i det minste spores i gammel svensk (se Söderwall),
og af hvilke det sidste nærmest er formet efter ¾rA1) af eigi.
I anmærkn. s. 57 nederst kunde jeg, efter digterne og daglig
tale, 0nsket tilföjet valmu, vindu, "min smule formu" Lembcke
(Shsp.2 VII 94), alle med kort u, der holder sig i
sammensæt-ninger som vcUmusaft (Baggesen, 0hlenschl.), vinduspost, hidtil
sjælden formuskat, sml. de s. 112 optagne stupige, Badstustrœde.
Bemærkningen om indskud af s i ankomst, fångst, svulst o. s. v.
(M. s. 62 jf. Säve Gutn. urk. s. XXX 0v.) bortfalder naturligvis,
som nordisk sprogudvikling uvedkommende, så Bnart orderie
erken-des for tyske (s. 133 0v.). Nylig er vi blevne mindede om
tilsœt-ningen af k i det af ganz, gans udrundne gansk(e). Efter alt hvad
hidtil foreligger, har prof. Herm. Mteller ret i, at formen er
van-dret fra Sverrig til Danmark; det naturlige overgangssted bliver
da Skåne, hvor vi lœnge för noget andet sted i det davœrende
Danmark m0der gansk (biord), ganskelige2). Da henf0relse til holl.
gansch synes udelukket3), må i sveusk böjningen ganst—gansk vœre
fremkaldt ved indtrykket af f. e. dansk—danst (for 0vrigt også
velbekendt i ældre dansk); med gansklika jævnf0r desuden en form
som vansklik. I hovedsagen er jeg altså enig med prof. M0ller4)
Kun förekommer det mig, at hans eksempler er mindre træffende;
thi ved sådanne tilskæringer af fremmed sprogstof efter hiæmlige
m0nstre var det lige så lidt finere grammatikalske fornœmmelser som
hen syn til ordbetydningen, der særlig gjorde sig gældende;
klang-ligheden var det alt overvejende. At vi danske tilföjede et svagt
*) Jf. Söderwall I 218 og Kalkar, ee i P. L. 865 er vel kun unöjagtig
skriven iåde for egh.
2) Molbech og Petersen Udvalg af dipl. og breve s. 6 (1879) og 48 (1395;.
») Herm. Möller i Zeitschr. f. d. alterth. 36:te bind (1892) s. 350.
4) Anf. st. s. 354 f. -* Prof. Jespersens indfald i Festskrift til Vilh.
Thomsen s, 30 er der ingen grund til at tage for älvor.
•
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
