Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Dyr lund: Anmälan.
ndelnkkende har den danske form, har en tilsvarende række for
Norge (1683 — 1728) kun den norske, som yderst sjœlden er
kommen ind i en anordning for Danmark1). Moth har i den sidste
omskrift af sin ordbog efter vedhug indskudt "eller -hugst" (1713),
som eliers længe efter mangler i vore håndskrevne og trykte
ord-b0ger. Af i fælleslitteraturen mere fremtrædende norskfedte
for-fattere bruger Arent Berntsen (1650—55) og Holberg (1746 ff.)a)
den danske, de noget yngre Paus og v. Aphelen den norske form.
Endnu i den samling patriotiske afhandlinger, som Erik
Pontoppi-dan udgav under tifcelen Danmarks og Norges ekonomiske magasin
(1757 ff.) anvender de norske forfattere den norske form, de
danske den danske. Pontoppidan selv, engång Bergens biskop, omtaler
"Giærsels Hugst» (D. atlas I, 1763, s. 420), medens Schytte
(Sta-ternes indvortes regering II, 1774, s. 291 og 295) har bægge
former i betydning skovhugning. Endelig tåler forordningen af 18/41781
ikke alene om "ulovlig akovhugst*, men også — under pàvirkning af
tilsvarende tyske benævnelser (hau, hauung, hieb) -• om skovenes
forstmæssige inddeling i "hugster". Men endnu efter 1850 var i det
mindste udhug (det ved udhugning fældede) ikke fortrœngt af den
menige landbefolknings tale.
Har jeg dvælet længe ved dette — ingenlunde enestaende —
eksempel på indtrængning af norske former i dansk, skal jeg fatte
mig så meget des kortere om flere andre punkter. Den af N. M.
Petersen8) samtidig med Grimm henkastede påstand, att -élse
oprindelig er samme endelse som -sel, er tagen for gode varer af
M. (s. 133), men står nok på temmelig svage fedder; jf. bl. a.
hvad derom er sagt i Forh. på det fjærde nord. filologmede s. 253
ff. En anden sag er, at de to endelser undertiden går över i
hin-anden; i indeværende hundredår har således trivsel (0hlenschl. o.
m. a.) tilbagetrængt trivels* (oprind. trevned), og nylig har jeg læst
"sorg og grœmsel*.
Porf. burde næppe i § 63 ganske have forbigået en række
ravtyske tillægsord, der længe, fra Joh. Ewald af, har spillet en
rolle i vört digtersprog og nok endnu ikke ganske er uddöd af
måneskinspoesien: f. e. aearn^ tnarmorn, S0lverni)) œthern, hvorved
0hlenschlæger fertes på glat is "med istttf(!)vande"5). Ej heller
havde det skadet lejlighedsvis at nævne formen arbejdsudygtig,
"musikukyndig", der skal være mere logisk end det almindeligere
*) Årsberetn. fra gehejmeark. II 278 i Instruks for amtmændene i
Danmark 1690.
a) Vidensk. selskabs skr. II 400 = Epistler n:r 114 slutn.
*) Dansk orddannelseslære 1826 s. 19.
*) E. Jessens forseg i D. sprogl. 1868 s. 73 på at hævde selvern som
nordisk er med rette underkendt af ham selv i D. etymol. ordb. 1893.
•) Poet. skr. ved Liebenberg 19, 238 ned. (1805). — Lembckes "det
sur-mulne væsen" Shsp.2 VII 83 er vel sammendraget af surmulende sml. högtravne
Holberg i Barselstuen 3, 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
