Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Dyrlund: Anmälan.
For övrigt er det både iore- og iöjnefaldende, hvorledes
navn-lig i vor hovedstad överflygningen af fortids tillægsformer fra den
stærke til den svage böjningsart uafladelig fortsœttes: alle vognene
er qpta’ede, de blev "inatag¾e" i hende, ¾e blive iagttagede*,
bör-nene er dårlig opdragede, "stærkt befarede veje", "værst er
ineto-disterne farede frem" (men altid: de er Udefame, hvor tf. mere
foles som rent tillœgsord); alle pengene er gVede ud, de var "godt
gengivede"j "de bleve forgivede". Sa kommer raden til datiderne:
"han farede på (eller befarede) kysten", hun "farede ind på ham";
bedragede, opdragedes o. s. v.
En lignende lyst til at udjævne formerne ved at udviske de
sjœldnere trœder os i mode i f. e.: har nojedes (sjældnere, "har
nöjets11 eller nSjet sig), har mindedes, er lyltkedes, hvor formen er
bleven "lig med dåtid" (s. 212 anm. 2), men er frugt af den samme,
man må vel sige, b½dagtige sky for lydforbindelsen -ts1), der
af-prœger sig i "en trofast fonovedes håb" (1894).
Det i en folkevise hos Syv forekommende fast om (M. s. 244)
svarer til svensk fast än, itke alene med hensyn til betydning,
men også formelt; vört end kan nemlig i sœlandsk gennem
mellem-formen em (som jeg har hert) blive om: bϊr o$n je d. e. bedre
end jeg; jf. Junge Den nordsæl. landalmue (1798) s. 137 nederst.
— Det nymodens trods som bindeord (jf. § 136 anm. 1) er opstået
af trods det at (Hansted), trods at (V. Bergsee, Th. Rerdam o. fl.). —
For om—end (s. 404 f.) bruger Mynster i Prædikener holdte 1848
b. 878 dersom du endog ikke selv opdigter lögnen. For hvad enten
(§ 221 anm. 2) siger han i samme skrift s. 94 hvad heller vi ere
hjœmme eller ikke hjæmme; jf. om denne förbindelse Molbechs
ordbog 2:dn udg., sml. Kalkar II 307 og isœr Söderwall I 536 f.
I ordföjningslœren savner jeg omtale af de fra
semands-sproget og daglig tale bekendte sætninger: det blœste en storm (St.
Blicher), det blœser värme ned, det regner skomagerdrenge ned,
samt af förbindelser som: lån af större beleb eller på lœngere tid,
end at de kunne tilbagebetales af årets indtœgter (Kobenhavns
kommunallov af 4/a 1857 § 17) — af for stort bekib eller på/or
läng tid, tu at o. s. v. (M. § 214 slutn.). Også kunde jeg i § 229 a
blandt eksempler på sammendragne sætninger onsket at finde
f. e.: han er aldrig gladere, end [han er] når––––––— han er
aldrig så glad, som [han er] når––––––jf. eksemplet i § 156,
7, hvor der mellem end og hvis underförstås du gör.
Med förbindelser som: nu blev det ham for galt (s. 273
under 2 a), han er mig for stœrk, hun var ham for klog havde for-
tjœnt at jœvnferes "Kong Suend —––––vaar hannem icke saa
sterck, at han torde m0tte(!) hannem vdi Mareken" (Yedels Sakse
s. 317t9-’°).
’) "slagetf Kr. Federsen V 25, og A. S. Vedels Sakse 492’; en tid
ömsat til st: slåest (Olufsen i Gulddasen), omgåest som endnu i jysk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
