Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Anmälan. 206
*
meste af dette og meget andet af samme slags hidtil nærmest
fremtræder som vestdansk, tror jeg dog, at adskilligt deraf finder
om ikke alle vi andres, sä dog nogle af vi sprogmœnds stiltiende
eller höjlydte bifald. Rahbek skrev 1804: ,det tildrog sig vi
skole-drenges opmærksomhed, og ingen stedes vel længer över "vi
prästers vidnesbyrd" (Joh. Clansen 1891); den yngste nngdom kræver
endog uden betænkning "vi tres mad" (maden til os tre). Por
brugen efter forholdsord viser der sig rigtignok i skriftsproget,
med ndgang fra lavere kobenhavnsk talesprog, tillab til dannelsen
af en særegen regel. "For vos (os) tos skyld" stemmer med: de
lever "af vos andres7* sved og blod i J. Stubs vise 1887 om to
kebenhavnske sjovere; på samme made: fra os dirélct0rers side
(1880), for os lœreres vedkommende (1889), for os menneskers skyld
(prof. Fredr. Nielsen *)). At os i denne kl em me i længden skolde
kunne holde sig mod det med navneordet til ét begreb
sammen-voksede vi, tvivler jeg dog meget på. ForeMrig er skriftsproget
ganske vist ilde stedt över for en del sådanne förbindelser. Hvad
hedder f. e. alle vi (eller vi allé) i ejeform? Ja, svaret lyder og
, har længe lydt temmelig broget: Gud er allés vores eller vores
allés eller alle vores eller vor allés a) eller allés vor 3) fader; "alle
eders hjœlp" er tydeligt nok, medens "alle eders penge? bliver
tvetydigt. Så længe talesproget ikke afgjort har vraget og valgt eller
måske sat noget helt andet i stedet — f. e. vi allés — vi andres —,
er der sagtens ikke andet for end at omgå vanskeligheden ved
"omskrivninger" (M. s. 327 0v.) med et forholdsord: fader for os
alle; men at dette er en, jeg håber blöt midlertidig, mangel ved
vört kære modersmål, tör jeg for min del ikke nægte.
For danske forfattere er der naturligvis ingen grund til at
efterabe den hos Jonas Lie (i Niobe) stående vending "han blev
stående og stirre på hende". For så vidt noget sådant kommer til
syne i Danmark (M. § 145 anm. 1), torde det være ren
öjenfor-blændelse, opstået ved den i by og på land herskende udtale af
at for ved navneform som kort toneUst å d. v. s. aldeles som af
"og" (han er ude å spasere, karlen gik ud å plöje; manden å könen,
plöje å så). Sigfred Ley blev i sin tid (i udgaven af rimkrenneken)
et bytte for denne talens tvetungethed; snål. M. s. 418.
Ved forfatterens danske kunstord skal jeg ikke opholde mig
længe. Ret udtryksfulde er Lefoliis "navnetillæff" (substantivernes
apposition: § 147) og Såbys "tilstandsbetegnelse" (adjektivernes
apposition: § 145). Hvorfor forfatteren har genoplivet det af Rask
(Sami. afh. 3, 260) med rette som utåleligt stemplede og næsten
uddode "mundart", indser jeg så meget mindre, som der haves
livskraftige aftesere nok at vælge imellem (sprogart, bygdemål,
land-skabsmål, almuesraål og måske flere). Når jeg i det foregående
f) Ledetråd i kirkens historie 1887 I 82. a) Jf. nvor beg ges" moder
1873. a) Sml. "vört allés" vel 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:09 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1895/0213.html
