Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Anmälan.
211
trœk, og sa har temmelig frie hænder til at danne nye helheder
af dem. Dette friere forhold til kilderne er gennemg&ende og
karakteristisk for bogen. Grænsen mellem egne sætninger og det
af kilderne hjemlede kunde enskes dragen långt bestemtere. Et
bedre valg og större sammenligning mellem kilderne kunde
en-skes, f. eks. n&r det hedder, at "in besonders schwerer notlage
habe ein nordischer könig seine beide trefflichen söhne in den
op-fertod gegeben, um mit dem blute des eigenen geschlechts sieg
fur sein vaterland von den kriegsgöttern zu erkaufen". Hermed
hentvdes til — Hakon jarls offer til Torgerd Hölgabrud, i Sakses
mindre fuldstændige gengivelse og med motiver tilsatte af F.
Kauff-mann. Iblandt denne mængde. af efterhedenske beretnin^er, der
i det hele tages p& tro og love, förekommer spredte ytrmger af
större kildekritik: "spätere quellen wissen von einer verbindung
zwischen Oden und Skadi"; og Ull er kun "nach junger,
unzuver-lassiger uberlieferung" stesön af Tor. Her er kilderne dog
skjalde-digte fra 9:de og 10:de &rh., som det næsten er ironisk at dadle
for deres ungdom, n&r man plejer at tage isländsk literatur fra
13:de arh. for gode varer.
TJd af denne nordiske literatur, der sikkert kunde være
ud-nyttet med större grundighed, bygges så — gennem antydninger
og indledninger — den rette oldtyske gudelære. En rœkke kun
hos Nordboerne kendte guddomme skaffer förf. sig af med ved at
sl& dem sammen til én: i den tavse Vidar, den t&belige Heimdal,
den vise H0ner, den gudeherskende Ull og den Odinfordrivende
Mitothin gemmer sig — ligesom i Rhinegnens Deus
Requaliva-hanus ("der Gott, der in der finsterniss wohnt") — den endnu i
mörket skjulte himmelgud, den ny Ziu, der först ved verdens ende
skal tiltræde herredömmet*). I poetisk henseende gör denne tanke
sin ophavsmand al ære; som videnskab lider den af altfor fri
omgång med kilderne, ikke at tale om det vovelige i at flytte
V9-luspas tanker om den engång kommende gud til et i tid og rum
vidt fjærnet menneskesammnd. De mange fors0g, der af tyske
lærde göres på ud af nordiske myter "at konstruere .de ældre
germanske, synes endnu at 0ges p& den sidste tid. De i indskrifter
fundne gudenavne, af tvivlsom tolkning og uden nærmere
oplys-ninger, har næppe endnu skaffet sikre holdepunkter, men synes
snarere at have bidset fantasien ved deres dunkelhed.
Fra andre nyere forskere har förf. naturligvis optaget en del
resultater, hyppigst — og stadig med navns nævnelse - fra Miillenhoff.
Han felger S. Bugge i at opfatte Baldersagnet som en oprindelig
heltedigtning (Sakses ^danske" sägn), der senere i Norge er gjort
til gudemytea). Kun Mogk og E. H. Meyer, de fra Tylor p&-
*) Jf. Kauf¾nanns afhdl. om Requalivahanus i Paul u. Braune,
Bei-träge XVJLLi (og imod den: Max Rödiger "Der grosse waldesgott der
Germanen" i Zs. f. dt. philol. XVII, 1—14).
*) Jf. nu min Kilderne til Sakses oldhistorie II, 13—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
