Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Falk: Nekrolog.
endes ret, hans hovedfeil den, at denne respekt ikke er stor nok.
Knudsen nöier sig aldrig med at konstatere den eksisterende
talebrug; mod al præcedens forlanger han, at skriftsproget skal gaa
foran talen, ikke fölge efter den.
Som lærer i norsk, og næsten udelukkende heri, tilegnede
Knudsen sig snart sine egne meninger om dette fags stilling og
vigtighed. Som bidiscipliner under norsken krævede han indfort
nordisk mytologi, dansk-norsk literaturhistorie samt svensk, hvilket
altsammen nu læses i vore skoler, svensk fra 1858 af. Men ogsaa
andre sider af den offentlige undervisning er dröftet af Knudsen,
og han har overalt været at finde paa fremskridtslinjen. Navnlig
staar han i forste række blandt de mænd som har bekjæmpet den
klassiske dannelse; hans sidste bladartikel bar titlen
"Latinherrevældet i den seneste tid i kjendelig tilbagegang". Ligesom Grundtvig
talte Knudsen for en historisk-poetisk uddannelse, med
tyngdepunktet i morsmaal og historie, og realfagene som bifag. I
"Latinskole uten latin" (1884) hævder han den mening, at indholdet af
den gamle kultur ligesaagodt, eller bedre, lar sig meddele gjennem
gode oversættelser. Resultaterne af denne tidsbevægelse betegnes
ved den latinske stils afskaffelse ved examen artium og erstatning
med skriftlig oversættelse fra latin (lov af 1858), ved oprettelse af
realgymnasier med adgang for realstudenter til alle
universitetsstudier undtagen det teologiske og filologiske (lov om realartium
af 1869), samt den dermed sammenhængende omdannelse af
lærerkandidaternes examina, hvorved man forst fik specialdannede lærere
i alle skolens fag (lov af 1871).
Knudsen laa i polemik alle sine dage. Med overbevisningens
kraft har han i et utal af avisopsæt og en hoben böger qg
afhandlinger — vi har ovenfor bare nævnt en del — kjæmpet en ihærdig
kamp mod landsmaalets og det officielle skriftsprogs talsmænd.
Hans kampmaade var uden tvil ensidig og fanatisk, hans
fremstilling er omstændelig og uden fast plan, hans sprog tungt og
uensartet; höiere og lavere stil, skjönt og uskjönt eksisterer ikke
for ham. Tung og kantet som en björn gik han den lige vei mod
sit maal, og denne vei var ikke altid saa let. Men han havde
kraft til at staa ensom i mange lange aar og bære spot og
flængende kritik. Han var intet stort talent, men han var en karakter.
Hans aand var ikke rig og ikke böielig; men han var noget for
sig selv, han havde mod til at være en mand helt ud. Det blev
sagt ved hans baare af en af hans gamle elever, at hans lykke
bestod deri, at han fandt en idé at arbeide for, hvori hele hans
personlighed koncentrerede sig, og at denne idé stod i pagt med
udviklingen. Det faldt ogsaa i hans lod at se meget af det, han
havde blæst i kampluren for, vinde frem til anerkjendelse. Ingen
vil benegte Knudsens vækkende indflydelse, eller at der i hans
skrifter, naar slaggene udrenses, blir nok af lödig malm tilbage;
udenfor landsmaalsmændene vil ingen bestride, at han i hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
