- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
124

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124 Nygaard: Kan er være part. expl.?

22. "Gaa paa land, Atle! <du, som skal faa dine ribben
rettede, hvis etc."

Saaledes ogsaa Fsk. 5:

greppa far

er (þú) raant gerla kunna,

þeirra er med Haraldi hafask

At skalda reiðu

vil ek þik spyrja,

alls þú þykkist skil vita,

d. e. om skaldenes udstyr vil jeg spörge dig, da du mener
at vide besked, du som jo nöie maa kjende de skaldes
stilling, som opholder sig hos Harald.

Vafþ. 49 þrjár þjóctár
falla þorp yfir
meyja Mpgþrasis,

hamingjur einar

þær er í heimi eru,

þó þær med JQtnum alast

giver rimelig mening, naar þær er etc. tages som adj.
relativsætning: "som er de eneste lykkegudinder i verden"; pær
er ved attraktion kommet til at rette sig efter hamingjur
istedenfor efter meyja; (naar R har peirra, tyder det maaske
•paa, at der opr. har været det grammatisk mere nöiagtige
udtryk peirra er).

Fas. III 9 Skáa tvá,

er mer SkafriQrtutigr gaf,
þvengum er hann þá (eil. þar) nam,
ills manns kved ek
aldri verda
grandalausar gjafir

er skúa tvá objekt for nam og gjenoptages ved pá (hvis den
læsemaade er rigtig); er i 2:den linje indleder adj. sætning;
er i 3:die linje er aarsagspart. og pvengum er af hensyn til
metret stillet foran partiklen; SkafnQrtungr er subj. baade
for gaf og nam, og navnet er da sat ved det prædikat, som
kommer först; altsaa: "da S. (der) tog baandene af de to sko,
som han gav mig, saa siger jeg, at en ond mands gaver
aldrig bliver lydelöse".

Tidskonjunktion er er Sól. 38 og 51.

38. Einn ek vissa, | Heljar meyjar

hversu alla vega I er mér hrolla buðu

sullu sutir nier, | heim á hverju kveldi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:04 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1896/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free