Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skald som tilnavn.
Docent B. Kahle har i sidste hæfte af Arkiv (XII, 73 ff.)
skrevet en opsats i anledning af en ytring af mig i min
afhandling om Br&vallakvadet, "at tilnavnet skjald særlig gaves folk, der
var kendte i en snevrere kreds". Han kommer gennem en
statistisk påvisning til det resultat, at min sætning er i den groveste
strid med kendsgerningerne.
’ Dr. Kahle har her løsrevet en enkelt sætning i min
afhandling og tillagt den en helt anden betydning, end den har i den
forbindelse, hvori jeg har brugt den.
Jeg har (Arkiv X, 265) talt om de to Islendinge Skald-Hrafh
og Skald-Torfi og om dem bemærket, at tilnavnet skald aldrig
gives de mere berömte skjalde. Dr. K. har skrevet om det
efter-hængte ord skald som standsbetegnelse ("Sighvatr skald
Þórctar-son" er jo et udtryk af samme art som "Oláfr konungr Haraldsson").
Som følge deraf findes i dr. K/s opsats ikke et eneste ord, der
vedrører end sige anfægter det af mig udtalte.
Da den sætning, som jeg har udtalt om Skald-Hrafh,
Skald-Torfi og deres navnefæller, således ikke er bleven omstridt, skal
jeg ikke her optræde som dens forsvarer, men hlot henvise til
navnelisterne i F. Jonssons "Literaturhistorie" og G. Þorlákssons
"Udsigt", samt til K. Ryghs "Norske og islandske tilnavne", hvor
der bl. a. læses som slutning p& artiklen skald: "Det lægges ofte
til navne bagefter, men kan da ikke betragtes som egenligt
tilnavn". — Jeg kan derfor kun beklage den uheldige polemiske
retning, dr. K. har givet sine ellers fortjente sprogstudier. —
Endelig kan jeg tilföje, skönt det ikke vedrører nærværende
ordskifte, at det af mig p& ovennævnte sted drøftede spörsmål,
hvem Br&vallakvadets Hrafnkell er, forekommer mig at være
afgjort ved Bugges gætning (Den ældste skaldedigtning s. 100), at
han som Brages følgesvend er — Ragnardrapaens Hrafhketill.
København, juli 1895. Axel Olrik.
Annu en gång sijosteR. (Tin sid. 101—102.)
Det skulle visas, "huru fr&n en grundform seqij>- ett
urnor-diskt sijosteR utvecklats" (mina ord s. 98).
Detta har Kaufmann i sitt genmäle icke gjort. Ty det enda
åberopade stödet för en utveckling *si-¾»a ;> *siia, nämligen fno.
hvélj som av K. antages komma av *hwezwlá, är en historisk
forn-norsk form ock ej en urnordisk, ock det har icke av K. visats,
att en utveckling som *hwegw1á > *hvê1a kunnat ega rum redan
före Tune-stenens tid.
AMCIV FOK NOKDI8K FILOLOGI XII, HT 7ÖLJP VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
