Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Dentaler og supradentaler i oldno.-isl. 313
Uppsalastudier tillegnade Sophus Bugge. Ups. 1892. 8:0.
Anm.: Arkiv f. nord. filol. XI s. 309, av F. Kauffmann. —
— The Athenæum 1894, 2 s. 157.
Valda stycken af svenska författare 1526—1732 utg. af Ad. Nor een o.
E. Meyer. Ups. 1893. 8:0.
Anm.: Pedag. tidskr. 1895 s. 527, av J. V. L[indgre]n.
Vatnsdäla Saga. Übers. v. H. v. Lenk. Leipz. 1892. 16:o.
Anm.: Liter. bl. f. germ. u. roman. Philol. 1894 sp. 387, av
B. Kahle.
Wimmer, L. Sønderjyllands historiske runemindesmærker. Eøbenh.
1892. 4:o.
Anm.: Zeitschr. f. deutsche philol. XXVIII s. 236, av H. Gering.
Zetterberg, F. Bjärköarättens ljud- och böjningslära. Ups. 1893. 8:0.
Anm.: Arkiv f. nord. filol. XII s. 85—92, av A. Kock.
En bemærkning om dentaler og
supradentaler i oldnorsk-islandsk.
Prof. Noreen har i Altisl. u. altnorw. grammatik2 § 220, 3—4
frærastillet den mening, at på oldnorsk-islandsk forlænges I og n
foran d (ikke 5), l tillige foran t kort efter 1200. En sådan
forlængelse ser imidlertid mærkelig nd, når man erindrer, at netop
ad af denne tids håndskrifter er den hofforyske forenklingsregel
fonden, og man må antage, at to så modsatte bevægelser ikke
samtidig kan have været tilstede i samme sprog. Efter den sidste
tids undersøgelse af supradentalerne kan man imidlertid anse det
for sikkert, at vi foran opr. d (ikke S) og t har haft dentalt n og l
og det ligger nær at formode, at man ved K, nn (resp. L, n) i
disse forbindelser har betegnet ikke en kvantitativ men en kvalitativ
forskel fra det alm. korte n og Z, som var supradentaler. Men er
dette tilfældet, måtte man vænte, at ikke blot l men også n findes
dobbeltskrevet foran t, hvor det ikke er "etymologisk" berettiget,
o: indkommet fra former, der har nn som repræsentant for langt n.
Dette er nu virkelig også tilfældet i et af de allervigtigste
håndskrifter, Sth. Horn., som hyppigere har n end n. Iflg. L.
Larssons Ordforr. i de älsta isl. handskr. finder vi der følgende
former *):
a) Neutra af adj. på Ndr : vast.
Parte, præt. neutr. af verba på -Tvrfa : hent, fest.
b) Neutra af adj. på kort vokal + nr : vast (4 gg. mod vant
1 g.), avavt.
’) Aksenter er ikke gengivne, når ikke alle de anførte eksempler
har aksent.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XII, NT FÖLJD VIII. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
