Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Kristensen: Dentaler og supradentaler i oldno.-isl.
2 pers. sing. ind. af præterito-præsentia: mostu, nwstt^
møNto, must, must/u (i alt 7 gg., muntu én g.).
c) Neutra af adj. på lang vokal el. diftong + *w* • ArøVt,
ohreist, fyst, allfyst, aupfyst, ørvæst.
Parte, præt. neutr. af verba på lang vok. el. diftong + na :
beist, leyszc (1 g., leynt 1 g.), greist, reýst (2 gg., 1 g.
reýnt), fýst, fýsz, tíst, týst, (1 g., tynt 1 g.).
d) Parte. præt. af réna: rdstr, ræster, rest (men præt. ind.
r^nte 1 gang).
Det vil af disse eksempler klart ses, at Sth. Horn. behandler
nt på samme måde som U, og det bestyrker den hypotese, at det,
man ønsker at betegne, er lydens dentale kvalitet. En indvending
kunde man göre: med undtagelse af det to gange forekommende
ræster står st i alle de anførte eksempler tautosyllabisk. Man
kunde antage, at det kun var i dette tilfælde, at n var afløst af n,
og fra enstavelsesformerne af parte, kunde betegnelsen være
kommen ind i tostavelsesformer. Denne indvending, der kunde støtte
sig til formen rftnte, er imidlertid næppe begrundet; ti det vil
være vanskeligt at finde flerstavelsesformer af noget andet ord end
ræ’na, og når vi af tre eksempler finder to med n, må vi anse det
som et tilfredsstillende resultat, da skrivemåden med n så let kunde
indkomme fra præsens.
I andre håndskr. er skrivemåden ikke så gennemgående, som
i Sth. Horn.; jeg kan kun anføre endnu to former fra AM. 645:
meiNt og most (1 g. ved siden af mvnt 4 gg.). Men dersom vi
betragter sagen således, som jeg her har gjort, altså anser s som
betegnelse for en fra n kvalitativt forskellig lyd, kan man nok
forstå, at analogisk inflydelse har hindret betegnelsen s i at trænge
igennem.
Af sandhi-fænomener af samme art som baN-zetia) ras-zaka
o. 1. har jeg ikke truffet noget spor, men jeg anser det ikke som
umuligt, at sådanne kan findes.
Det er mig en kær pligt at bemærke, at også prof. Noreen
ad anden vej er kommen til den af mig hævdede opfattelse af II
og s som betegnelser for kort dental *).
Upsala 5 april 1895.
Marius Kristensen.
[*) P. Åström har i Sv. landsmålen XIII, nr 2 s. 62—64 (jmf. ock Sv.
landsmålen Yl, nr 6 s. 112, 114) framställt den meningen, att i isl.
handskrifter dentalt n-ljud betecknas med N i laSd etc. i motsats till
supraden-talt n-ljud (och dentalt Z-ljud med II i motsats till supradentalt i-ljud). A. K.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
