- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
316

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316 Boberg: Danske vokalers kvantitet.

vitæ isl. vita. På dette forhold gjorde allerede Lyngby Tf
FP II 315 opmærksom, og han antager, at dette tyder hen
på gennembruddet af en ny kvantitetslov, ifølge hvilken kort
vokal forlængedes foran opr. enkelt konsonant. Idet han
omtaler dobbeltskrivningerne i FS, siger han, at disse ’viser, at
allerede dengang var, idetmindste på det punkt af landet
[o: Sønderjylland], forlængelserne indtrådte’. Udførligere
behandler prof. Wimmer dette spörsmål i fortalen til sin
Oldnordiske læsebog. Han siger s. XVII AF. (4. udg.) ved
omtalen af skrivemåden i forskellige isl. hss. fra slutningen af
det 13. årh., at den viser, at disse ’ikke længere har bevaret
det i oldsproget gældende tidsmål for selvlydene, men at de
nyere kvantitetsregler, der fordrer lang selvlyd foran enkelt
medlyd, kort foran dobbelt, er trængte igennem, at afskriveren
altså .. . væsenligt har fulgt de samme kvantitetsregler, der
gælder for de nyere nordiske sprog. Denne formodning bliver
til vished, når jeg betragter udviklingen af det tilsvarende
fænomen i disse sprog, og det er så hældigt, at navnlig dansk
giver os en fuldt pålidelig vejledning til fastsættelse af det
tidspunkt, på hvilket de nyere regler for selvlydenes tidsmål
er indtrådte . . . slutningen af det 13. årh.’ Han omtaler
dærefter de nævnte forlængelsestegn i gid. hss. og fortsætter:
’Den regelmæssige anvendelse af krøllen eller dobbelt selvlyd
viser nu, at ældre dansk (ved år 1300) har haft lang
selvlyd, ikke blot syarende til oldsprogets tvelyd og lange
selvlyd ... men også foran oprindelig enkelt medlyd svarende
til kort selvlyd i oldsproget. Det samme er som bekendt
tilfældet med nyislandsk og for störstedelen med nysvensk.
Hele denne udvikling er altså parallel i de nyere nordiske
sprog, og når nyd. i flere tilfælde har kort selvlyd foran opr.
enkelt medlyd (altså stemmende med det oprindelige
fællesnordiske standpunkt), er det senere overgange; ti vore ældste
hss. bruger fordobling eller krølle over selvlyden, ikke blot
i tilfælde hvor vi nu har lang selvlyd (saak = sp¾), men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free