Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 317
også hvor den nu er kort (f. eks. over a i samæ, sal, war,
stath, over o i hol, over u i brut osv. = nyda. samme, salg,
var (fortid), stæd, hul (no.), brudd (no.) osv.). Overgangen af
opr. kort selvlyd til lang foran enkelt medlyd er altså
gammel i dansk, idet den med sikkerhed kan eftervises i vore
ældste hss., men omtrent samtidig må disse overgange også
være indtrådte — ialtfald i visse egne — i isl. og svensk,
som vi ser af den sporadiske anvendelse af længdetegnet i de
isl. og af fordoblingen i de sv. hss. i tilfælde, hvor oldsproget
havde kort selvlyd foran enkelt medlyd’.
På samme måde betragtes forholdet af P. K. Thorsen:
Sprogarten paa Sejerø s. 32 f.: ’Foran opr. enkelt medlyd
har sprogarten kort selvlyd i enstavelsesord.
Ejendommeligheder i skrivemåden i den gid. literatur, såvel som forholdet
i mange nuværende danske sprogarter (bornholmsk, vestjysk)
tyder på, at selvlydsforlængelse i dette tilfælde engang har
været almindelig i dansk. Af den sejerøske sprogarts
nuværende beskaffenhed kan intet sikkert sluttes med hensyn til
dette punkt. Dog forekommer der tilfælde, som kan være
rester af en tidligere gennemført selvlydsforlængelse: æcf ’ad’,
kå’m ’kom’ (fortid). Hærhen hører gwl ’gul’, mærr ’mær’, steis
’stige’ (no.)’. S. 50: ’I enstavelsesord er forkortelse atter
indtrådt . .. Den er i sprogarten regelmæssigere gennemført end
i alm. dansk: fla&, bar (tillo.)’.
Samme regel opstiller endelig også Noreen i Pauls
Grundriss der germ. philol. I 481 § 147 b: ’Dehnung tritt
ein in geschlossener haupttonigen silbe vor einem einfachen
auslautenden konsonanten, im jütischen schon vor 1300, in
den meisten übrigen dialekten wol im verlauf des 14.
Jahrhunderts, zb. saäk ’sache’, broot ’brach’, gaqf ’gab’, W ’bier’,
spoor ’spur’.’
Gyldigheden af denne kvantitetslov blev for svenskens
vedkommende bekæmpet af A. Kock: Studier öfver fornsvensk
ljudlära," der (s. 382 ff., jf. s. 235 ff.) godtgjorde, at med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
