- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
321

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Boberg: Danske vokalers kvantitet. 321

vanlig beholdt g, indvirkede dette ireglen på talesproget; jf.
Noreen anf. st. 486 § 163 a); deraf forklares den korte vokal
i nyd. majon, rnqjQcf ved siden af wégarø, me&ä (megen,
meget) og nåjdn ved siden af nø%M (nøgen). I jysk blev
dærimod gh efter ø til w, se Noreen anf. st. 484 § 158 d.

IV. Til de gid. endelser -æn, -ær af isl. vokal 4- n, r
{an, ar osv.) svarer nu sonantisk #, £, idet vokalen (a) er
tabt (i denne artikkel skrives dog sædvanlig m, dr): hatten =
hadfy porten = po’rdy, vinden = ven-%, venner = væn%, vinger
= verjr osv. Foran dette #, r behandles en konsonant ofte,
somom der ingen vokal havde stået foran n, r. Dette
forklarer, hvorledes gid. öoæn, övæn (isl. ofan), Gvær (mnt. over),
dövæn, dövæn (isl. dofmri) i nyd. er blevet til awdn, åww,
dawdn (oven, over, doven), idet gid. ov foran konsonant i
nydansk bliver til åw (og vokalen forkortes foran w)l).

V. Når et ord står ubetonet, bliver alle lange vokaler
forkortede, såat kvantitetsloven altså ikke gælder i dette
tilfælde. Desuden bortfalder stødtonen, og konsonanter kan
slöjfes. Ved fastsættelsen af et ords form må man dærfor
kun tage hensyn til den skikkelse, det har i betonet stilling,
såat man f. eks. ikke af læs óp (hvor læs er ubetonet)
lader sig forlede til at opstille læs som imperativ af læse
ved siden af læs. Ved ord, der sædvanlig bruges ubetonede
(f. eks. flere pronominer, præpositioner, konjunktioner og
hjælpeverber), vil det ofte kunne hænde, at den ubetonede
form, der altså bliver den hyppigst anvendte, kan fortrænge
den betonede fuldstændig (således som f. eks. han oprindelig
kun hører hjemme i ubetonet stilling, hvorimod det betonet

*) Gid. of, ogh, isl. of, og bliver også, i udlyd til nyd. åw : gid. lof
> nyd. låw (lov), isl. lggf gid. logh ;> nyd. låw (lov). At antage, at det
samme skete i indlyd foran vokal, er der formentlig ingen grund til; nyd.
låw?, såw9 (ved siden af låv9, såva ’love, sove1, isl. lofa, sofa) kan forklares
som analogidannelser efter låwdr, såwdr (isl. lof ar, søfr), ligesom j>mvendt
udtalen låvdr, såvdr er analogidannelse efter lave, sav?; jf. se. låvd, såvd
(Thorsen 8).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free