Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
to stavelser, oprindelig kun havde een, f. eks. a-ger, crger,
nød’der, gid’er = isl. dkr, okr, hnøtr, getr, i hvilke dærfor
stødtonen er regelmæssig. Mod den opstillede regel strider det
heller ikke, at enstavede subst. får stødtone, når de tilföjer
den bestemte artikel, f. eks. føl iføVlet, blad : bla-dct (v&.fylit,
blacfif), ti artiklen var oprindelig et selvstændigt ord, såat
disse former snarere er at betragte som sammensætninger
(også på svensk har de den til stødtonen svarende akut, se A.
Kock Sv. akc. I 75 f., 132). Af de fra fremmede sprog
optagne låneord synes de ældste at følge den samme regel som
opr. danske tostavelsesord, f. eks. kejser, djævel, sennop, peber,
hvorimod de yngre sædvanlig får stødtone: værwn, kammer,
æsel (således også på sv.; Kock anf. skr/ 84 forklarer akut
(stødtonen) dæraf, at de sprog, hvorfra ordene låntes, havde
en akcentuering, der mere lignede akut end gravis-levis, jf.
sst. s. 158).
Svarende til den danske stødtone har svensk, ifølge Kock
anf. skr., den såkaldte akut-betoning (sv.fjä’der =fje*r),
hvorimod svensk har den såkaldte gravis-levi3, hvor dansk mangler
stødtone (sv. fader = da. fader). (Et lignende forhold findes
også i norsk). Fordelingen af de to akcenter i svensk er
gennemgående omtrent det samme som i dansk, således at
oprindelige enstavelsesord har akut (dansk stødtone),
oprindelige flerstavelsesord gravis-levis (dansk ’flydende tonelag’).
Dog synes det ikke, somom der i svensk med hensyn til
enstavelsesordene göres nogen forskel på, om de oprindelig
er kortstavede eller langstavede. Denne forskel, der i dansk
må være gammel (idetmindste fra för den tid, da opr. lang
medlyd (f. eks. öle (alle), hale)) blev forkortet (nyda. ah,
hadd), hvilket formodenlig skete c. 1400), synes altså ikke
at være nedarvet fra fællesnordisk tid.
De beviser, som jeg anfører til støtte for den af mig
opstillede kvantitetslov er følgende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
