Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
græs (19), men næsd (19) osv. At også hær den lange vokal
i mange tilfælde er trængt ind i enstavelsesformerne, er ikke
mere, end man kunde vente.
Det vægtigste argument til fordel for den gamle
kvan-titetslov er de navnlig af prof. Wimmer omtalte skrivemåder
i visse gamle hss.; idet der hær dels bruges dobbeltskrivning
af vokal (’undertiden således at de to sammenhørende selvlyd
rykkes nær til hinanden eller slynges sammen i ett tegn’),
dels ’et ejendommeligt tegn, en art krølle, over selvlydene
for at betegne længden;. . . krøllen bringes over alle selvlyd,
ja skrives også enkelte gange over en medlyd istædetfor at
skrive denne dobbelt’ (Wimmer anf. st.).
At disse tegn virkelig angiver lydens længde, er vel
hævet over al tvivl. Idet jeg imidlertid går ud fra,’ at de
beviser, jeg ovenfor har fremsat til gunst for min
kvantitetslov, er temmelig uomstødelige, tror jeg også at kunne
give en nogenlunde rimelig forklaring på de omtalte
skrivemåder, og ved en nærmere betragtning af disse vil de måske
heller ikke vise sig at være så absolut beviskraftige, som de
på forhånd kunde synes.
De hss., Wimmer særlig anfører, er hovedhåndskriftet
af de sjællandske love cod. AM 455 12:mo, Flensborg
stads-ret, ’Harpestrængs’ lægebog og cod. AM 453 12:mo af Jyske
lov. Alle fire hss. er mer eller mindre stærkt farvede af
jysk dialekt.
I alle fire hss. findes længdebetegnelse overordenlig
hyppig ved opr. lang vokal, og det også hvor der efter den
følger dobbelt konsonant eller flere konsonanter, og hvor
stavelsen er ubetonet, i hvilke tilfælde den lange vokal tildels
burde ventes forkortet. Eks. AM 455 för isl./or, döm, dom
isl. dómr, aar, är isl. ar, raath isl. rad1, vet isl. veit, kern
isl. heim, føør, før isl. férr, køp isl. Jcaup, Mus isl. hus, siuüc
isl. sjúkr, hiul isl. hjól, lýutœ isl. lyti — söt isl. sótt (subst.),
scot isl. sóttr ’søgt’, ræt isl. rett, niti isl. wylt osv., ialt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
