Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Boberg: Danske vokalers kvantitet.
lang vokal uden stødtone: æde, våge, dræbe, väde, gnave, læse,
stjæle, bære = isl. eta, vaka, drepa, vaefa, gnaga, lesa, stela,
bera osv. lade er rimeligvis en gammel aflydsform til isl. lata,
jf. isl. toka : got. tekan (A. Kock Fsv. ljudl. 420); a kunde
dog også være forkortet af d i ubetonet stilling (Noreen i
Pauls Grundriss I 481 § 148 b). Formen lä hører
oprindelig hjemme, hvor ordet var ubetonet (sø. føfo og la
Thorsen 90). I betydningen ’give det skin af hedder det lötfd
og la\ På samme måde er ta ’tage’ opstået i ubetonet
stilling og det betonede ta- formodenlig dannet dærefter; således
også gi : gi’ ’give’ og ha : ha’ ’have’, dw = isl. duga kan ikke
være udviklet ad lydlovlig vej (jf. flue = isl. fluga), men må
være dannet i analogi med nå’: nåede, spå’: spåede osv.
Ved endel vbb. fordobles i gid. hyppig den indlydende
konsonant, navnlig ved tale, tåle, Ice/se, f. eks. TaK 181
tal-ledæ, 213 tallær, KM 35 tallæ, PK 1191 talledh, 1452 talled
osv. (endnu Pontoppidan Gramm. Dan. 75 skriver talle)’, S 97
tolle, TaK 19, 26, 46 o. o. tholle, KM 56 tollœ osv.; Mi 98
o. o. læssæ (115 o. o. rimende på mæssæ), KyD 714 leessæ
(rimende på mæssæ), L 8 lessæ, 9 lesser man osv.; den korte
vokal er rimeligvis udgået fra nutid ind. ent. tall, tholl, Icess
og fra subst. thol. I andre tilfælde, f. eks. s. 75 badde ’at
bade’, kan den skyldes påvirkning af det tilsvarende subst.
Lydlovlig har vbb. på m ogj kort vokal: komme, veje osv.
(sø. væj9 Thorsen 110). I andre ord skyldes den korte vokal
andre ords indflydelse, f. eks. såw9 (ved siden af såv9, sø.
såvd Thorsen 89) ’sove’ efter nutid ental såwdt, imper. og
fortid såw; save (ved siden av sawd) efter en saw, låwa (ved
siden af låvd, sø. låvd Thorsen 8) ’love’ efter låw ’lov’, spille
[sbeh], (af)skalle, lodd [låAd], parre osv. efter spil, skal, lod,
par; Chr. Pedersens da. skrifter 1. 113 har skåle ’skrælle’.
skulle, isl. skulu, gid. skulæ har sin korte vokal fra skal
og fortid skulde [sguldj, gid. skuldæ. I ældre tid sondres
skarpt mellem skulæ og skuldæ; först i det 15. årh. begynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
