Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 347
de to former at blandes sammen, efteråt Id var blevet til II;
dog er skulœ i den förste halvdel af århundredet den
sædvanlige form i nutid, men skullæ trænger mere og mere frem,
indtil den c. 1500 næsten fuldstændig har sejret. På samme
måde gik det med monne [mom], isl. munu, der har sin korte
vokal fra ental mon og fortid, isl. mundi.
2. Imperativ af de under 1 nævnte vbb. har nu samme
vokallængde som infinitiv, men med stødtone: ærd, vfrg, drærb,
vej’, spil0 osv. sove har sædvanlig såw, poetisk sæv, love og
save både låw, saw og lå’v, sa-v. Den lange vokal (og
dær-med stødtonen) i ærd, væg, drœrb osv. er trængt ind fra
infinitiv og indikativ flertal, vej’, spil’ osv. har så i analogi
dær-med også antaget stødtonen. Allerede tidlig findes eksempler
på den lange vokal, f. eks. taak ’tag’ Brandts læsebog 59
(beg. af det 14. årh.), gijf AM 187, faar ’far’ TaK 172,
sææl ’sælg’ TaK 173 osv. Også hos Höysgård (136) har
imperativ stødtone. I imperativerne gi, ta, la, ha, gör (ved
siden af gv(v), ta’(g), la’(d), hæv) har vi næppe det oprindelige
forhold bevaret; disse former er snarere ligesom de
ligelydende infinitiver og nutid ental gör at forklare som opståede
i ubetonet stilling. Om mangelen af stødtone i kom [kåm]
er talt s. 323. De svage vbb., der i nutid ikke er afledede
med j, var tidligere tostavede i imperativ: tale, tabe (jf. isl.
tala, tapa), men er efterhånden blevet enstavede i analogi
med de øvrige udso.: ta’l, ta’b osv.
3. Nutid ental indikativ af de under 1 nævnte vbb.
(de med j afledede vil blive omtalte nedenfor) var oprindelig
enstavet, og da den nydanske form udgår fra 3. person, endte
den på to konsonanter, hvorfor vi nu skal have stødtone.
bæ’r og skær har lydlovlig lang vokal (isl. berr, skerr)]
bærer og skærer er nydannet efter inf. bære, skære, gvr, ta*r,
lär hører til inf. gi’, ta; læ; tager, lader er nydannet efter
tage, lade; gvver, læder er ligeledes nydannelser, men med
bibeholdelse af stødtonen, æd’er, gid’er, kommer [kåm’dr], sover
▲ACIV rÖB NORDISK FILOLOGI XII, NY FÖLJD VIII. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
