- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
349

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»

Boberg: Danske vokalers kvantitet. 349

Desuden findes i dansk nogle enstavede nutidsformer med
kort vokal uden stødtone. I skal, er, mon (nu brugt som
adv.) forklares dette lydlovligt ud fra den isl. form: skal, er,
mun. vil [vel] har mistet stødtonen (isl. vill), fordi det
sædvanlig bruges ubetonet, og det samme gælder gör, tor, bör.
gör, tör hedder i gid. gør, thor (men isl. gørir, porir), der
formodenlig skal betyde gørr, thorr, dannede ligesom nutid af
de stærke vbb. og de med ,; afledede svage; dette forklarer
de i gid. af og til forekommende former gøør (f. eks. AM
453 bl. 131, 132), tøør (KM 34). gör har i nyda. biformen
gö; bortkastelse af r forekommer kun i ord, der ofte eller
oftest står ubetonede. Omlyden i tör skyldes sammenblanding
med thurvæ, thørvæ. bör er med hensyn til betydning lånt
af mnt. boren, hvorimod dets form vel nærmest må antages
at være opstået ved påvirkning af gid. byrr (for byriær)
’begynder’ (jf. fortid burde = gid. burthæ ’begyndte’); dærfor
finder vi også hyppig formen bøør f. eks. TaK 205, FB 179,
KyD 272, 881, 882, 942. I gid. forekommer også ofte er
skrevet æær, eer, f. eks. Mv 72, 77, 87 o. o., TaK 48, VfP
211, 219, HF 2362, hvilket kunde bero på påvirkning af
flt. êre, men sandsynligere er det dog, at der i gid. fandtes
en biform ærr (dannet ligesom gørr, thorr, byrr osv.); det er
måske denne form, vi har i VL 16 ær, medens VL 2, JL
2.82, 2.115 ærræ kan have overført rr til flertal.

4. Fortid ental af de under 1 nævnte stærke vbb.
(undtagen af dem, der hører til a—ø klassen) skulde,
svarende til isl. bar, gaf osv., have kort vokal uden stødtone.
Sædvanlig er dog infinitivens lange kvantitet gennemført, og
som følge dæraf er der indtrådt stød tone: bære—bamr, stjæle
—stja’l (således også sv. dräp, förgät Kock Fsv. ljudl. 390).
Hos Höysgård har vi endnu bar, skår, gàd (138), båd (88),
sàd (93); sejerøsk ga ’gav’, såw ’sov’, ga& (Thorsen 89), taw
(111). Ved siden af gæv har vi gar (svarende til inf. gi’) med
lang vokal i overensstemmelse med de andre fortider, såw

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free