Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 351
vække, flytja : flytte. Da konsonantfordobling ikke længer
findes i dansk, viser fordoblingen sig ved de øvrige verber nu
kun dærved, at vokalen ikke er forlænget, f. eks. vilja : ville.
Det afledende j forsvandt sædvanlig efterhånden, i de fleste
tilfælde måske snarere ad analogiens vej end ifølge en
bestemt lydlov. Efter t og l skreves i gid. gærne g for i,
hvilket i nyd. har sat sig fast ved endel ord, også i udtalen,
f. eks. spörge, dølge (men vilje).
Den regelmæssige form, der svarer til isl. sit ja, bifrja,
krefja, segja, skilja, sverja, ven ja, fremja osv., er i gid. sit(t)iæ,
bithiœ, krœuiœ, sighiœ, skil(l)iœ, swœr(r)iœ, wœn(n)iœ,
frærn-(m)iæ; kun af de vbb., hvis stamme udlyder på p, synes
j ikke at være bevaret i literaturen. — Under påvirkning
af ind. ent., konj. og imper. kan imidlertid ,; fortrænges fra
inf. og ind. flt., så at vi får dels, med bibeholdelse af
konsonantfordoblingen, sideformerne wœkkœ, sittæ, skillæ, swærræ,
wænnæ, fræmmæ, dels, uden denne, sitæ, bithæ, kræuæ,
si-ghæ, skilæ, swœræ, wænæ. Allerede i de gamle love
optræder disse former i broget blanding, og det er först i den
nyeste tid, at der er kommen nogen fasthed i brugen, idet
også det 17. og 18. århundredes grammatikere afviger ikke
lidet fra hinanden på dette punkt, .y-former er i det
nuværende sprog kun bevaret i större mængde ved de vbb., hvis
stamme udlyder på r og /, ved de andre erj nu fuldstændig
fortrængt, tidligst ved dem på k, temmelig hurtig også \ed
dem på g og v. — g (af ældre j) har vi nu i dølge, vælge,
spörge m. fl. j er tabt men fordoblingen bevaret (kort vokal)
i sælte, vække, hylle, vænne, drysse osv. Hverken j eller
fordoblingen er bevaret i glæde, bede, kræve, smöre, dvæle, spæge
o. a. I dialekterne har vi ofte afvigende former, således sø.
døb (Thorsen 15), væld (19) smør-a (111), kvæld (112), séfo
’sidde’ (21). Også i rigssproget findes der af enkelte verber
dobbeltformer, som sæb ved siden af sælge, færd ved siden
af færge. bt% ’bede’ er udgået fra nutid be*r — isl. bidr. Verber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
