Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 353
galinn) hed galne, der skulde blive til *galle; formodenlig er
ga*l, ældre gal (Hg 136 gál, jf. sø. gal; Thorsen 29)
nydannet efter flt. (jf. M. Kristensen i Forhandl, på 4. nord,
filo-logmøde s. 257). Den lange vokal allerede hos H 3.12, 16,
36 guul.
Adjektiver på r har lydlovlig lang vokal helt igennem,
idet den forlængedes foran nom. mask. rr: va’r, ba*r, sna*r,
tvæ’r = isl. varr, berr, snarr, fiverr. Ligeledes findes der
regelmæssig stødtone i de enstavede former og kort vokal
helt igennem i adj. på m: lam; tam’ osv. lind [len’] er
formodenlig ikke identisk med isl. Unr, gid. lin, len, leen, men
går snarere tilbage på et ældre linn, jf. norsk linn, Unna
vb., oht. lind, ags. lift. smal’ (af mnt. smal, ilt. smale) har
vel antaget stødtone i analogi med al, vild osv.; sejerøsk har
smal: smäld, smaterd (Thorsen 79).
III. Pronomener.
hvn flt. hine har gennemført den lange vokal ligesom
adj. Allerede AM 453 bl. 118 hiin, hvor forlængelse foran
nn (isl. hinn) også er mulig, hvær [væ’r] har regelmæssig
lang vokal helt igennem (isl. hverr). Hg 138 hvèr og sø.
vær (Thorsen 36) kan måske være udgået fra hunkön (isl.
hver).
IV. Substantiver.
En8tavelsessub8tantiver får stødtone ved tilføjelse af den
efterhængte artikkel. Det oprindelige kvantitetsstifte er
bevaret ved ikke få ord, navnlig sådanne, som udlyder på &
g w, f. eks. smed : smede, fred : /re-den, ru(g) : rw(g)en, hav :
have osv. I ældre tider træffer vi dog af og til eksempler
på at flerstavelsesformernes kvantitet er overført til de
enstavede og omvendt. Mærkelig er navnlig den i gid. hyppig
forekommende form i heel ’ihjel’, f. eks. Mv 23, 70, 82 o. o.
(isl. hel, gen. heljar, % helju ’ihjel’, jf. EL 2.31 til hælliæ).
Forklaringen hæraf er vanskelig; i de flerstavede former
kunde j være tabt ved påvirkning af nom., og den dærved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
