Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 355
isl. tog svarende gid. togh til grund, der kan have haft biformen
tugh, som hyppig træffes i formen tu, f. eks. Vocabularium
1510 rudens: takel tw paa skib. rov [råw] er lånt af mnt.
ro/, men formodenlig i sin form påvirket af gid. -ruf, -rof
(walrof)] hvis ikke, må stødtonens opgivelse skyldes
analogivirkning, par udgår fra mnt. par med kort vokal; mnt.,
mht. har biformen par.
I endel ord kæmper endnu den lange og korte vokal
om herredömmet i de flerstavede former, f. eks. stæd : stæder
*eller stæder’, kød : kø’det eller kød’et, låw : låv9 eller låw9 ’lov,
gesetz’, rew : re*vd(f eller rewdcf ’rev’. Også af disse er de
fleste intetkönsord. I dialekterne bevares det gamle forhold
undertiden udelukkende, f. eks. sø. bo&: bom&9& ’bud’, lefr: le’cfitj
led, gelenk’, leð: le*&9ð, le-&9U9 Vangeled’, be&: be’foft ’bed’,
sko&: sko’føfr, sko’itom ’skud’, fjefr: fje’foð, fjem&9n9 ’fjed’, låw:
lå’V9n ’gesetz’, raw : ra*v9& ’rav’ (Thorsen 82—83). Af og til
finder man også hær i gid. dobbeltskrivning af vokalen i
en-stavelsesformerne, f. eks. EL 2.24 brüt, AM 453 bl. 81 brot
’brudd’, VfP 215, 217 steedh ’stædh’ osv. Når gran i flt.
har stødtone: gra*ner eller grawer, må det bero dærpå, at flt.
på er som en sen nydannelse (jf. isl. gran : grpn) er behandlet
i lighed med fremmedordene.
I modsætning til de hidtil omtalte tilfælde kan den lange
vokal fra flerstavelsesformerne også trænge ind i de
ensta-vede, som dærved får stødtone. Ved nogle ord vakler
udtalen dog endnu mellem kort og lang stødtone, navnlig ved
sådanne; der udlyder på g: slag eller sla*g: sla*get, lag, drag,
fag, tog, lød, (ryg)stød. Hg 138 angiver kun former med
kort vokal: slag, låg, drag, fàg, tog, løyd, styd; ligeledes har
Pontoppidan Gramm atica Danica 13—14 kort vokal i lyd
’eolor’, stud ’subsidium, stipendium’ og styd ’fulcimentum,
ad-miniculum, subsidium’. Sejerøsk står endnu på det gamle
trin i slaw : slamV9(l, sla-V9n9 ’slag’, faw :fa*V9<f, fa%wn9 ’fag’
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
