Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 361
efter reglen kort vokal; det har stødtone, fordi der går en
ubetonet stavelse iforvejen. vdelig har vel fået stødtonen fra
låneordet i’del.
Kort vokal har efter reglen ord med indlydende m:
samme isl. sami, tommel [tåmdl] isl. pumall osv. Mærkelig
er stødtonen i sammen isl. saman; på svensk har samman
ligeledes akut, hvilket Kock Sv. akc. I 103 f., jf. II 449 vil
forklare dæraf, at det hyppig brugtes i forbindelsen till
samman, og når et ubetonet ord efterfulgtes af et betonet, fik
dette sidste akut. Dette vil dog næppe kunne gælde dansk,
hvor vi f. eks. har tilbage (men sv. till baka), tilhobe (men
sv. till hópa) uden stødtone. — Om den korte vokal i oven
[åtodn] og over [åwdr] se s. 321. Grunden til stødtonen i
oirer (ligesom i uwder) kan jeg ikke angive; svensk har her
ligeledes akut: ö’fver (under), hvilket Kock Sv. akc. I 105
vil forklare dæraf, at når et flerstavet ord står ubetonet, får
det akut; en lignende sætning kan imidlertid ikke gælde for
dansk, hvor ubetonede ord jo netop aldrig har stødtone.
Ifølge s. 342 forlængedes i gid. en konsonant foran en
stavelse, der havde bitone, hvorved en foregående kort vokal
bevarede sin kvantitet. Derfra skriver sig den korte vokal i nyd.
honning isl. hunang, konning isl. konungr, skellig gid. skicdæk,
forrige mnt. vorich, hannem gid. hanum, alleke mnt. aleke,
græsselig mnt. greselik osv. vittig kunde på samme måde være
identisk med isl. vitugr, men er måske lånt af mnt. wittich.
Ord som skæring, fredelig, gudelig osv. er påvirkede af
stamor-denes kvantitet. Hærhen hører muligvis også superlativ, at
domme efter former som yd-erst, gid. ytærst, isl. ýztr (yztr)
og subst. Kæreste, egl. superlativ til ktemr. Dæraf kunde den
korte vokal i øverst og ned’erst forklares; også svensk har
den til dansk stødtone svarende akut i disse ord, hvilket
Kock Sv. akc. I, 99 vil forklare som overført fra ö’fver, neder.
Den korte vokal i subst. skinne [sgenø] er måske kommen
fra sammensætningen skinneben, gid. skinneben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
