- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
364

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364 Boberg: Danske vokalers kvantitet.

åbenbar, mnt. openbar(e). Vaklende kvantitet har vågen: den
lange vokal skyldes påvirkning af at våge (jf. sv. vaken, Kock
Fsv. Ijudl. 390), den korte af at vågne, der under indflydelse
af vågen også kan hedde vågne. Kvantitetsskiftet er tildels
bevaret i valen : valne.

Af substantiverne på en har det nu uböjelige alen
regelmæssig lang vokal, arne, gid. aræn, er vel udgået fra dat.
*arnæ. Stødtone findes i låneord som a’sen, la%gen o. a.

Afledninger på el (isl. il ul al).

Den korte vokal er gennemført i wsél, der indtil dette
årh. sædvanlig skreves usel. Noreen Arkiv VI, 328 forklarer
ss i sv. ussel efter den s. 343 opstillede regel. Den korte
vokal er lydlovlig i gammel, skimmel, vam’mel; de to sidste
ord har stødtone i lighed med låneordene (f. eks. æ-del).
vægel-(sindet), isl. hvikull, har bevaret den lange vokal, da
det ingen synkoperede former har.

Af substantiverne har djævel gennemført den lange vokal,
ligesom ha*gel (isl. hpkull), drø-bel, sta’bel o. a., der har
antaget stødtone i analogi med fremmedordene aédel,fa’belos\.,
jf. sv. adel (Kock Sv. akc. I, 85). Lydlovlig kort vokal findes
i skammel, himmel [hemdl], tommel [tåmal]. Hg 49 har
stødtone i skåmel, Mmel, overført fra låneordene (skammel er dog
selv et låneord — formodenlig meget gammelt — fra olds.
scamel)] endnu er udtalen hem’el ikke usædvanlig. Vaklende
kvantitet har sadel (ligesom udso. sadle) og kedel; sø. sal,
kæl (Thorsen 43, 59) er opstået af de synkoperede former.
Efter ilt. kedler, der lydlovlig blev til keler, er dannet et nyt
ental kele. På samme måde er nogle [nåjhj, tojle, vejle,
skagle, stövle, kegle [kajhj, bqjle, revle trådt istædetfor ældre
nøgel (<: løgel, isl. lykill), tøgel, vedel, skagel, støvel, kegel,
revel; jf. sø. skäval, rovdl (Thorsen 60, 59), PL 1095
halms-[fjskaghell. I bejler er der yderligere tilføjet et r i analogi
med nomina agentis på er; ældre bedhæl, flt. bedlæ (f. eks.
R 740, PL 254). Til isl. trefill, gid. træuæl (S 48 gultræuel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:04 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1896/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free