- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tolfte Bandet. Ny följd. Åttonde Bandet. 1896 /
365

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Boberg: Danske vokalers kvantitet. 365

svarer nyda. træuri ’trævl’, medens man venter *træv9l;
formodenlig har gavl: gavle og lignende ord givet anledning til
at træuæl: træulæ (HF 904 trefflæ) er blevet til trævl:
træv-le(r). På samme måde er nogle andre ord behandlede, f. eks.
hövl (mnt. hovel), vröwl, snegl [snaj’lj, en seg’l (mnt. sékele),
svovl [svåwl] (mnt. swavel) (jf. spqj’l af mnt. splgel)\ de
ældre former findes f. eks. Vocab. 1510 ascia : høuell, Mi 83
wreffuel, H 3.56 snæghæl, Vocab. 1510 testudo: sneegell
hwelning eller fedle (H 3.53 speghæl).

Afledninger på er.

Oprindelig enstavede adj. på isl. r, gid. ær har stødtone
og kort vokal: /aver [faw9r], bæð’9r (skrevet hædre) = isl.
fagr, betr. Udtalen fager er fornyelse af den gamle form,
ligesom ma’ger, isl. magr; dærimod sø. mawar (Thorsen 29),
der også var almindelig i rigssproget indtil dette århundrede,
skrevet maver, vêder, gid. withær, isl. viftr, mangler
stødtone, da det kun bruges som förste led i sammensætninger.
Formodenlig skyldes det påvirkning af mnt. wedder- og af
skriften, at det nu ikke hedder vêi-, som man kunde vænte;
formen ver- træffes af og til i gid. Mangelen af stødtonen
i neder-, isl. nitfr, er at forklare som i veder-; d er
bibeholdt under påvirkning af ned og mnt. nedder (jf.
egennavnet Neergård).

Nomina agentis på er følger stamordets kvantitet: bager,
spiller osv. Den lange vokal har sejret i fä(de)r, hvis flt.
fædre (for *fære) kun er lidet brugelig i talesproget. Af
låneordene har jæger (mnt. jeger), bæger (mnt. beker) og
mærkværdigvis også det sent optagne daler (sv. daler har
ligeledes gravis, Kock Sv. akc. I, 85) ingen stødtone, som dærimod
findes i bæ*ver, -ma%ger o. a., samt i nogle indfødte ord, der
har fulgt låneordenes analogi, såsom na*ver, isl. nafarr (men
sø. naw9r Thorsen 59). Kort vokal har lydlovlig subst. med
indlydende m: Stimmer, Mmmery hvilket sidste i analogi med
låneordene også kan have stødtone: hawmer; Hg 49 har kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:20:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1896/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free