Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jonsson: Anmälan. à79
("später"), da netop disse og lignende former er enerådende i den
ælaste litteratur, o: skjaldekvad og eddadigte. — I § 148 anm.
siges nom.-r i fem. io-st. (heidr) "später" at være bleven til i; dette
er rigtigt, men i de tekster, en begynder far med at göre, findes
næppe sådanne former, ligesålidt som former som læknirar (§ 140, 3),
der også godt kande undværes i en sådan bog. Formerne emt,
Innu (§ 217, anm. 1) findes ikke for end i det 14. årh.; det er
derfor ikke ganske nöjagtigb, når det hedder, at de findes
"zuweilen". — Af enkelte gange forekommende eller aldeles
tvivlsomme ordformer, Som næppe burde være medtagne, skal jeg f. eks. •
anføre: mjókr (§ 16 anm. 1; begynderen far vistnok det indtryk,
at således hedder ordet i reglen, og så finder han dog kun mjúkr
i sine tekster), kattr (§ 160, anm. 1), júr (§ 106, som vist nok slet
ikke eksisterer), hréyr, hreivi (§ 24 anm.; jfr herom min
anmæl-delse af Noreens grt.2, Arkiv IX, 372), batri som komparativ (§
339); denne form bör helt udvises af litteraturen; den forekommer
såvidt jeg ved aldrig i håndskrr., men er blevet indsat, uden
tvingende grund, i et vers i Korm. s. af Möbius; den lydlovmæssige
form er netop betri (jfr Kock i Arkiv VIII, 257 f.). Former som
f/reit, leit, nid (§ 249 anra. 2) er höjst tvivlsomme og beror snarest
på en mindre nöjagtig skrivemåde (ei « é); de er i hvert fald så
sjældne, at en begynder ikke har brug for dem. Det samme
gælder flere af de ord, som anføres i § 217 anm. 2 (f. eks. súéininn i
nom.; jfr min anf. aumældelse s. 374). Bertil kan föjes endel
urigtig ansatte former som femt § 344 (trykfejl?); bfy (dat.) § 39,
gnjf(i)d, <ß(i)d § 285, 5; sådanne sammentrækninger findes næppe,
og anm. kender ikke eksempler derpå. Nom. lfcrist (§ 130, 1
anm.) findes ved siden af Kristr, der er dtt almindeligste, hvilket
burde være bemærket, synja kan ikke i impf, hedde synda (-da
§ 264 anm. 2), men måtte da hedde sunda (-aa), en form, der dog
er meget sjælden. (En form som *flytta § 15 har aldrig eksisteret).
Flertal af tru findes ikke og burde ikke være opstillet (§ 168).
ffllt og hgll böjes ikke som taug (§ 142, 2); de nedder altid og
udelukkende i flert. hlitit (og hallir); $s$ — bjælke, d. v. s. áss er
ikke t*-st. (§ 159), men a-st. {áss, ási, áss; de i Fi*.1 anførte exx.
på plur. æsir hører til áss «= gud). M. h. t. tvt huÝ, primr (§ 96, 5)
burde det vistnok være bemærket, at r holdt sig længéi*e i primr
end i tveimr, hvor det, i det mindste delvis, allerede ved år4 1200
er bortfaldet, sikkert ved indflvdelse fra peim (jfr Málsh. 10a og
Larssons Odförr.). I dag (§ 130, 4 anm.) burde udgå, da dag her
er accus, (jfr min anf. anm. s. 377). — Forf. skælner i reglen*
ikke imellem norsk og islandsk (jfr dog § 274 anm.), men der
anføres dog enkelte gange norske og temmelig sjældne former
som bådra § 204 ofl. Forkerte former er hjglps 5 312 anm. (jfr
min anf. anm. s. 378), hlteka § 330. 10 (f. hláka); der kendes intet
kid ’saat’ § 331, 16 eller slpnd ’schände’ § 329, 5. Trykfejl er
vistnok: médemi § 331, 6 (f. mod-), fcrald § 331, 13 (f. far-),
ARKIV FOB KOKDISK FILOLOGI XII, XT FÖLJD THI.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
