- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
50

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvi'tabjorn og Bjarndýr. (Gustav Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

50 Storm: HvUabjøm og Bjarnðýr.

vivunt quemadmodum uri IV 31); i det tyske Digt fra
13:de Aarhundrede "Schretel und Wasserbär" (Haupts
Tidskrift VI 1741) er Hvidbjörnen sendt fra Norges Konge
som Gave til Danmarks Konge, og i en Bearbeidelse af den
franske Roman du Renart er Blancart (o: Hvidbjörnen) födt
i Noireweghe *). Imidlertid er de Hvidbjörne, som af og
til kom til sydligere Lande, aabenbart komne med
Skibslejlighed fra Norge og ansaaes derfor som norske Dyr, skjönt
de i Virkeligheden kom fra Island eller Grönland. Det er
derfor vistnok historisk, hvad Landnáma fortæller om det
forste Fund af Isbjörne: Landnamsmanden Ingemund d.
gamle i Vatzdalen paa Nordlandet fandt en Binne og to
Björnunger, alle hvide, i Hunavatn, og at han under et
senere Ophold i Norge gav disse Dyr til Kong Harald
haarfagre, hvorefter der tilföies: Ikke havde Folk i
Norge för seet hvide Björne. Ved denne Leilighed har
vel ogsaa Isbjörnen faaet sit ældste norsk-islandske Navn
hvitabj^rn, som den egentlig altid har beholdt. Ved
Islands Nordkyst har altid Isbjörnen været en hyppigere Gjest
end i Finmarken, idet den grönlandske Drivis ofte forer
den med sig. Men et sikrere Kjendskab fik man först
om Isbjörnen, efteråt Grönland var opdaget i Slutningen af
10:de Aarhundrede, og fra den Tid horer man stadig, at
Grönlændinger förte levende Isbjörne med til Norge, eller
endog at Islændinger, som skulde udenlands, erhvervede sig
först fra Grönland levende Isbjörne til Udförsel. Som
Exem-pler kan tjene, at Biskop Isleif i 1054—55 havde med en
grönländsk Isbjörn til Tyskland og forærede den til Keiser
Henrik III (Biskupasögur I 61), at Audun d. vestfjordske
omkr. 1060 erhvervede paa Grönland en Isbjörn, som han
förte tu Kong Sven Estridssön (Flat. ni 411 ff. = Fnm.
sögur VI 298 ff.), at Einar Sokkessön c. 1124 forte en

f) Le roman du Benart, ed. Méon IV, 384.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free